Reportage: I en ydmyg bygning i en lille flække 90 kilometer nord for Oslo, tæt på den svenske grænse, sidder 19 it-ingeniører og redder data fra harddiske, der er blevet smadret.
Her møder jeg Øyvind Nyland, der er chef for Ibas norske laboratorium. Han har i 28 år reddet terabyte-vis af data fra havarerede harddiske frem i lyset igen.
Han har i dagens anledning taget en skjorte på, men tennissokkerne i hans sandaler afslører hans sande identitet: Han er en nørd af den vaskeægte slags.
En dansk politiker drillede engang it-folk med tennissokker i sandalerne, men faktisk har Øyvind Nyland en ganske god forklaring på det valgte fodtøj, der ikke er valgt på grund af moden.
Det er specialbyggede sko, der forhindre statisk elektricitet, hvilket er en af harddisk-reddernes fjender.
Gulvet i laboratoriet er af samme årsag belagt med en speciel voks, der også hæmmer de elektriske problemer.
Bjerge af diske
Det er til disse skovbeklædte omgivelser, at harddiske kommer, når de er gået i smadder.
"Det er meget vigtigt at få konkrete informationer om, hvor og hvad der er sket, så vi har et udgangspunkt for et lede efter informationerne på den ødelagte disk," fortæller Øyvind Nyland indledende, mens han gør klar til at vise rundt på harddisk-værkstedet.
Det første, der møder os er stabler og atter stabler af harddiske.
"Vi har en udgave af alle modeller, så vi har en reference, når redningsarbejdet begynder," fortæller han om de imponerende mængder hardware. De må til sammen kunne genere lagerplads, der kan forsyne en mellemstor dansk provinsby med harddiskkapacitet.
"De lidt ældre harddiske opbevarer vi i kælderen. Der er mange sjove modeller," siger Øyvind Nyland, mens jeg bakser med at få overtrækssko på.
Når Øyvind Nyland og hans kollegaer får en harddisk, der er gået i stykker, har været udsat for en brand, oversvømmelse eller på anden måde er holdt op med at fungere med at videresende de informationer, der ligger på de roterende plader, forsøger de altid at trække et image, uden at åbne disken.
Men det er langt fra altid, at det fungerer.
I de fleste tilfælde er der ingen vej uden om at fjerne beklædningen omkring læse/skrivehovedet og den øvrige elektronik.
Under en speciel udluftning, der fjerner støv og andre uønskede partikler, parterer ingeniørerne diskene i alle de smådele, som producenten engang har bygget sammen.
"Når vi skiller en disk, analyserer vi læse/skrivehovedet for skader under et mikroskop. Der er en mulighed for at erstatte det ved fejl og kalibrere disken igen."
Ødelagte plader skal også identificeres for genskabelse af data. Hvis der er slået 'huller' i pladerne, kan data ikke findes igen, så er de væk for altid.
"Men alle data der, ligger rundt om et sort hul, kan vi faktisk genskabe. I et bibliotek med 5.000 billeder kan vi eksempelvis genskabe 4.900, selv om der er en hardware skade, der rammer ned midt i disse informationer."
Han hiver en disk frem, hvor læse/skrivehovedet har slidt pladen helt over.
"Alt det, der stadig er brunt, kan vi genskabe," siger han mens han peger på det yderste område af disken, der stadig minder en lille smule om, hvad fabrikken engang har leveret.
Han har taget et andet eksemplar med op fra lageret af de smadrede it-souvenirers, som Ibas har samlet gennem tiden.
Brand er ikke det værste, der kan ske
Han holder en total forkullet disk, der har været udsat for en brand, i sin hånd. Den ligner noget, der bare skal på hovedet i skraldespanden.
"Faktisk er brand ikke det værste, der kan ske," fortæller han, mens han fingre bliver mere og mere sorte af sod fra overfladen.
"Computerens kabinet yder ret god beskyttelse mod varme. Det samme gør det metalhus, som disken er bygget op omkring. Vi kan ofte redde data fra disse enheder," forklarer han.
Når ingeniørerne har fundet frem til data på en ødelagt harddisk, så omdannes de til et image, der sendes til Ibas serverpark i kælderen. Derefter bliver data lagt over på en ny harddisk, der kan returneres til kunden.
Ingen slibrige julefrokostbilleder
Jeg kan ikke lade være med at stille et spørgsmål om, hvad hans redningshold egentlig ser af data. De får mere end 5.000 harddiske gennem systemet om året. Der må være nogle saftige historier gemt.
"Vi ser faktisk ikke rigtig noget," fortæller han.
"Det meste foregår helt automatisk. I de tilfælde, hvor vi har en manuel behandling, så har vores folk tavshedspligt. De er godkendt af myndighederne til fortroligt arbejde."
Så i fremviser ikke en top fem over sjove ting, som I er stødt på til den årlige julefrokost?
"Nej, det gør vi ikke," siger han tørt.
Læs også:
Storage-kollaps i X Factor: Sådan reddede vi hele Danmarks fredagsunderholdning