Du kender duften af popcorn, smagen af cola og det behagelige sæde, der blidt tager mod din ryg, når du synker tilbage mod det røde plys for at gøre dig klar til en filmoplevelse i din lokale biograf.
Fysiske påvirkninger, der forbereder din krop til en rejse ud i eventyret og filmens univers.
Men det du ser på det store lærred eller opfatter gennem højtalersystemet i det mørke rum, ligger så langt fra den analoge verden, som du kan tænke dig.
Det, der foregår bag kulisserne i biografen, er nemlig blevet gennemdigitaliseret.
Den 20 kilo tunge filmrulle med en tre kilometer lang 35 millimeter strimmel er nu sendt endegyldigt på pension til de evige filmmarker.
I princippet styres alle biografer under Nordisk Films vinger af fire it-gutter, der sidder i Valby.
Jeg mødte en af dem i Falkoner bio på Frederiksberg en morgen, hvor filmpaladset ellers er utilgængeligt for andet end personale.
Avatar gjorde forskellen
Der har været tale om digitalisering af biograferne i en del år, men det har været et større ønske fra leverandørerne af film end fra biografejerne, fordi det er i dette led, der kan spares penge på blandt andet distribution.
Først i forbindelse med 3D-teknologien i film har kravet til biograferne indfundet sig.
"Omvæltningen kom sammen med 3D-filmen "Avatar", der væltede markedet og satte den eksisterende teknologi på en alvorlig prøve med sin 3D-teknologi," fortæller Jan Rasmussen, team-leder for Cinema Tech i Nordisk Film.
"Der er nogle optiske muligheder med 35 millimeter film, som kunne give en 3D-effekt, men udviklingen gjorde, at 3D-film kræver digitale fremvisere."
Så begyndte det at tage fart.
Efter et par sporadiske forsøg med digitale filmfremvisninger blev der fra 2011 og frem til maj 2012 sparket gang i udviklingen, og Nordisk Films biografer blev konverteret fra analog til total digital drift.
I dag afvikles film fra servere og projektorer, og det hele styres via et smart stykke software, der kan håndtere alt fra dæmpning af lyset, sammensætning af dagens program og til at trække tæppet fra eller for.
Helt lavpraktisk oplever jeg det, da vi er på vej ned i en sal i Falkoner biografen.
Jan Rasmussen har sin laptop med under armen, og han siger, at han vist hellere lige må tænde lyset, så vi kan orientere os i det ellers helt mørke rum.
Lyset tænder han med et enkelt klik på tastaturet.
It-biografen
Til hver sal hører der en server, der opbevarer og viser filmen via en projektor.
De to er bygget sammen til én fremvisningsenhed. Ligeledes er der tilknyttet et lydsystem med de forstærkere, der skal gengive alt fra eksplosioner til kærlig hvisken.
"I Imperial er der et ret vildt lydsystem. Jeg mener, der er mere end 50 forstærkere og 60 højttalere monteret i salen. Det vil jeg gerne vise dig en dag, det er ret vildt," siger han med nørdens glæde strålende ud af øjnene bag de stålindfattede briller.
Lyden har da også taget et solidt spring frem efter digitaliseringen.
Udstyret i de enkelte sale styres via en central server, der kaldes for et Theater Management System (TMS), som både styrer hardware, lys og lyd samt digitale filer.
"Fra TMS'en kan man programlægge sin forevisning med de reklamer og trailere, der skal vises før filmen. Man kan ligeledes indlægge pauser, justere lyden eller definere, hvor lyset skal dæmpes. Systemet styrer faktisk hele processen og alt indhold."
Så den gamle operatør med kasketten er helt død?
"Både ja og nej. Operatøren er blevet til en it-mand, der skal sørge for driften. Det kan ske via fjernbetjening fra Valby, hvor vi sidder, eller i form af reparationer på stedet, hvis en projektor eksempelvis går i stykker."
Fra skærmen på sin laptop viser han, hvordan logs kan følges eller fejlbeskeder registreres.
"Vi har direkte adgang til projektor og server og også et ip-kamera i hver sal, der kan vise, hvad der sker på lærredet, så vi kan følge med fra kontoret. Alt har en ip-adresse," siger han.
Det hele er i øvrigt baseret på Linux, fortæller han.
Hvorfor Linux?
"Vi er flere gamle Linux-folk i it-afdelingen, og det betyder, at vi kan tilpasse systemet til vores egne behov. Vi synes, det er helt fantastisk, fordi det giver os mulighed for at arbejde med opsætningen."
Hvad ændrer I eksempelvis?
"Vi har eksempelvis implementeret værktøjer til overvågning af sikkerhed på TMS'en eller styring af lys. Vi tilpasser jævnligt."
Laserlys og 3D-lyd
Engang kom premierefilmene på filmruller, i dag kommer de på transportable harddiske.
Indholdet lægges så over på den server, der skal afspille filmene, forsynet med en kryptering, der bestemmer, hvilken film der må afspilles på hvilken server i et defineret tidsrum.
"Vi går ikke på kompromis med sikkerheden. Det kan ikke helt undgås, at folk tager en mobiltelefon med ind, optager en film og lægger den på Youtube, men vi passer godt på vores filer," siger Jan Rasmussen.
Det er muligt at springe harddisken over og distribuere fremvisningerne over det netværk, som Nordisk Film har bygget. Infrastrukturen er klar, eksempelvis i form af en fiberring mellem biograferne i København, men der er fordele ved at have dem på en lokal server.
"Vi undgår eksempelvis nedbrud eller andre uheld. Men vi distribuerer mindre filer som trailere og reklamefilm via nettet. De skubbes simpelthen ud til den enkelte biograf i takt med, at de skal vises," fortæller han.
Biograferne er også begyndt at vise eksempelvis opera, 3D-fodbold og andet indhold fra eksempelvis satellitbokse, som ligeledes sendes til fremvisningsstedet via netværk.
"Allerede i næste weekend begynder vi at sende Formel 1-motorsport live," siger han.
"I fremtiden kommer du nok også til at se mere interaktivitet mellem brugerne," fortæller Jan Rasmussen.
"I dag kan du allerede spille mod de andre i biografen via din smartphone. Det tror jeg vi kommer til at se mere af i fremtidens biograf."
Er der andre teknologier på vej?
"Ja, vi arbejder også på at anvende laserlys i projektorerne. Det skal give langt bedre farver og kraftigere lysstyrke. Desuden kommer lyden til at bevæge sig henimod, at tilskueren vil føle, at vedkommende sidder i en 3D-boks. Vi anvender teknologien i en enkelt biograf, men forventer at udvide til flere. Det er nok det næste, der kommer til at ske."
Læs også:
Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind