Artikel top billede

Piratside i ny version: Nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen.

En ny version af den ulovlige Popcorn Time-tjeneste gør det endnu lettere at snyde de etablerede streaming-tjenester for betalingen.

Nu er 'Netflix for pirater', som den ulovlige streaming-tjeneste Popcorn Time kaldes i folkemunde, klar med endnu et nyt tiltag, der skal fange brugerne.

Man behøver ikke længere en app for at streame indholdet.

Det kan nu gøres direkte i browseren.

Popcorn Time har opnået stor popularitet på ganske kort tid på grund af det Netflix-lignende grænsesnit og den manglende betaling for at se filmene.

Læs også: Kom med om bag scenetæppet i den digitale biograf

Og nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen.

Den nye version af Popcorn Time kan køres direkte i browseren uden, at man behøver at installere en applikation først, som det er tilfældet med de tidligere udgaver.

Den nye tjeneste hedder slet og ret popcorninyourbrowser.

Ulemperne ved popcorninyourbrowser i forhold til de andre Popcorn Time-programmer/apps er, at man må undvære undertekster samt indbygget VPN.

Det kan man læse på tjenestens webside.

Læs også: Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Ultra-nemt at være pirat

I praksis betyder den nye løsning, at man åbner websiden, vælger en titel og i løbet af ganske få sekunder toner den frem på skærmen.

Tjenesten er helt ny, og det er da også et stort spørgsmål om den bliver ret gammel, for Popcorn-projektet har levet en stormfuld tilværelse siden opstarten.

Tjenesten blev lukket ganske kort tid efter lanceringen på grund af negativ omtale og trusler om sagsanlæg.

Tjenesten nægtede dog at dø, og da den er udviklet på åben kildekode, dukkede den hurtigt op igen i form af et brugerdrevet projekt med bidrag fra hele verden.

Tjenesten lever således stadig i bedste velgående, og den har millioner af visninger hver eneste dag.

Popcorn Time samler og organiserer filmtitler fra en stribe forskellige BitTorrent-kilder som The Pirate Bay, Kickass Torrents, Isohunt og YTS.

Update: Efter artiklen er blevet bragt, er tjenesten allerede blevet lukket ned igen et stort pres på serverne. "Det var sjovt, så længe det varede," skriver folkene bag.

Læs også:
Netflix sætter prisen efter piraternes priser

Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.