Verdens største razzia knuser filmpirater

Tysk politi har indledt verdens hidtil største aktion mod software- og filmpirater. Den har indtil videre budt på over 800 ransagninger af private hjem og virksomheder, flere anholdelser, og beslaglæggelse af blandt andet 40.000 piratkopier af film og software. Politiet kalder aktionen en succes og mener, at det har optrevlet tre piratringe.

Tysk politi har siden tirsdag morgen gennemrodet mere end 800 private hjem og virksomheder samt beslaglagt over 200 pc'er og 40.000 piratkopier af spil og film.

Det er et led i et massivt angreb sat ind for at knuse landets film- og softwarepirater.

Ifølge det tyske politi er der tale om verdens største aktion mod pirater, og politiet tøver ikke med at kalde den en succes.

Politiet har nemlig også fået fingre i 19 internetservere med flere end 38.000 gigabyte ulovlige data og har anholdt flere softwarepirater, der nu kan se frem til hårde straffe.

Politiet har gennem de sidste to år arbejdet tæt sammen med det tyske svar på Antipiratgruppen, Gesellschaft zur Verfolgung von Urheberrechsverletzungen (GVU).

- Samarbejdet mellem GVU og de tyske myndigheder er enestående. Det sender et klart signal til film- og softwarepirater. Myndighederne tager ophavsretsbrud meget alvorligt, og konsekvenserne bliver skrappere, udtaler Dara MacGreevy, vicechef for filmbranchens antipirat-organisation, i en pressemeddelelse udsendt ud af GVU.

Tre grupper optrevlet

De tyske myndigheder slog først til mod et landsdækkende net af software- og filmpirater, der distribuerede ulovlig kopier af film og spil over nettet. Det var hovedsaligt medlemmer af denne gruppe, som fik besøg af politiet.

Politiet greb også ind over for en ring af pirater, der havde specialiseret sig i at være først på markedet med piratkopier af populære biograffilm, eksempelvis "Ringenes Herre", og spil med tysk tale.

Endelig slog politiet til mod en gruppe med navnet LiquidFXP, der blandt andet står bag omfattende kopiering af film og software, computersabotage og utallige hackerangreb. Gruppen bryder blandt andet ind på sårbare servere, fylder dem med ulovlige kopier af film, spil og musik og bruger dem som distributionscentral.

Tysk politi mener, at gruppen står bag 11.820 forsøg på at trænge ulovligt ind på servere i 83 forskellige lande. Alene i Tyskland er 619 servere fra 344 forskellige firmaer og institutioner blevet hacket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere