Dimension konkurs - 23 mister jobbet

Den danske afdeling af det nordiske it-konsulenthus Dimension, der i februar blev overtaget af svenske Proact, er gået konkurs. 23 mister jobbet på selskabets to kontorer i Hørsholm og Skanderborg.

Den danske afdeling af det nordiske it-konsulenthus Dimension er gået konkurs. Dermed må de 23 medarbejdere på selskabets kontorer i Skanderborg og Hørsholm se sig om efter nyt arbejde.

Dimension i Danmark var tidligere en del af den nordiske it-koncern Dimension AB, der indtil februar var noteret på den svenske fondsbørs.

I slutningen af 2003 blev Dimension overtaget svenske Proact, der også er noteret på børsen i Stockholm. Proact er en af Skandinaviens største storageforhandlere.

Dimensions danske forretning bygger blandt andet på den ene halvdel af netværksforhandleren Benau fra Skanderborg, som stifter Jan Bender solgte til svenskerne i 2001. Den anden halvdel blev købt af et andet svensk selskab, Cygate.

Dimensions konkurs kommer i kølvandet på flere år med røde tal på bundlinjen, hvor selskabet, der ellers tjente mange penge i slutningen af 1990'erne, blev hårdt presset på markedet for it-konsulentydelser til systemintegration.

I 2001/2002 kom selskabet ud med et underskud på over 10 millioner kroner, mens resultatet i 2003 blev et minus på 2,4 millioner kroner.

Men på trods af fremgangen mener Jakob Høholdt, der står i spidsen for Proact i Danmark, at det var for sent af rette op på den synkende skude.

- Vi har arbejdet benhårdt på at få virksomheden til at hænge sammen, men det er ikke lykkedes. 95 procent af beslutningen skyldes økonomiske overvejelser. Det var svært at tjene den investering, der skulle til for at få selskabet på ret køl, hjem igen, siger han.

Jakob Høholdt oplyser, at konkursen kommer til at koste det svenske moderselskab omkring en million kroner.

Proact-koncernen meldte ved købet af Dimension-aktierne ud, at planen var at skabe en it-kæmpe med en samlet omsætning på over 600 millioner kroner om året, som ville vokse yderligere, fordi de to selskabers kompetencer kunne udnyttes til ekspansion.

Konkursen og lukningen af Dimension i Danmark tyder dog ikke på de store synergieffekter.

- Vores forretningsmåder ligger tæt på hinanden, da vi begge er systemintegratorer, men det har været svært at få nogle klare økononomiske fordele ud af købet, fortæller Jakob Høholdt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere