Artikel top billede

Storstilede mobil-satsninger slår fejl: Her er forklaringen

Vi har store ambitioner med alle de mobile investeringer i virksomhederne. Desværre opnår vi alt for sjældent de ventede forretningsmæssige effekter.

Alt for mange mobile initiativer i virksomhederne ender ikke med at have den forretningsmæssige effekt, man havde ventet.

Det er en af konklusionerne i konsulentfirmaet Accentures årlige Mobility Insights Report (PDF), der netop er udkommet.

Accenture har lavet undersøgelsen blandt omkring 1.500 topledere, de fleste af dem it-ledere, fra virksomheder i 14 forskellige lande.

Mens deltagerne i undersøgelsen generelt melder, at de har gang i masser af initiativer og investeringer i den mobile afdeling og den vej rundt kan nå nye forretningsmål, peger de samtidig også på nogle af de grundlæggende udfordringer.

Eksempelvis er det kun lidt mere end fire ud af 10 virksomheder, der har opnået gode fremskridt i forhold til deres mobile prioriteringer.

Kun 18 procent af deltagerne i Accenture-undersøgelsen kan svare ja til, at de har opnået omfattende fremskridt i forhold til bare en enkelt af deres mobile prioriteringer.

I det hele taget viser undersøgelsen, at der stadig er lang vej, fra man investerer i mobile løsninger og så til, at man rent faktisk opnår de ventede forretningsmæssige gevinster.

Kun 46 procent af respondenterne betegner deres overordnede ibrugtagen af mobile teknologier som effektiv.

Store mobile ambitioner

Det er ellers ikke, fordi virksomhederne ikke har store planer og ambitioner med de mobbile teknologier.

Faktisk har hele 77 procent af virksomhederne mobilitet som en af deres fem vigtigste forretningsprioriteringer, og 43 procent af virksomhederne siger, at mobilitet er blandt de to vigtigste prioriteringer.

Halvdelen af respondenterne peger på, at det vigtigste ved de de mobile løsninger er at opnå en dybere kunde-indsigt via analyser.

Virksomhederne satser ifølge Accenture blandt andet på at kunne levere apps, der gør det lettere at komme i kontakt med nye kunder og fastholde eksisterende.

Men hvorfor er det så, at man ikke opnår de ønskede effekter?

Her opstår problemerne

Rapporten beskriver nogle af de udfordringer, virksomhederne støder på med de mobile tiltag.

Blandt andet peger en stor del af deltagerne i undersøgelsen på, at det er svært at følge med i forhold til nye mobile devices, systemer og services.

I to ud af tre af virksomhederne kæmper man også med, at de nuværende systemer og den nuværende it-infrastruktur ikke kan spille sammen med de mobile teknologier på en smidig måde.

"At udvikle og vedligeholde mobil-apps er et område, der også giver specielle udfordringer."

"De mest almindelige relaterer sig til de teknologier, der er involveret - som problemer med performance (crashes og fejl, der fører til dårlige kundeanmeldelser), problemer med brugeroplevelsen, der får kunderne til at lade være med at bruge app'en, og problemer, der gør det svært for kunderne at finde eller tilgå app'en," skriver Accenture blandt andet i rapporten.

Hvem ejer det mobile?

Det kan også være en udfordring, at der ikke er et klart defineret og centralt placeret ejerskab af de mobile initiativer i virksomheden.

Mange peger også på, at man fejler i forhold til at udvikle nye forretningsprocesser eller redesigne de gamle for bedre at kunne tage mobile løsninger i brug.

Endelig er der en del, der mener, at problemerne blandt andet opstår, fordi der er mangel på interne og eksterne kompetencer i forhold til at planlægge og udføre mobile initiativer.

Læs også:

Disse apps kan virksomheden (måske) ikke leve uden

Disse fem it-områder skal du bruge penge på i år

Overblik: Alt dette kan din smartphone lige om lidt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere