Københavnsk it-succes tjener på faste priser

Det københavnske udviklingshus IT Practice tjener styrtende med penge på at skræddersy it-systemer til virksomheder. Nøglen til succes er en enkel fastpris-politik, stram omkostningsstyring og høje lønninger, mener selskabets direktør.

Det københavnske udviklings- og integrations-hus IT Practice, sidste år kåret som landets næstdygtigste it-virksomhed af Computerworlds Top100, lander endnu en gang et solidt millionoverskud. Selskabet står blandt andet bag Nykredits netbank.

- Det gode resultat skyldes blandt andet, at vi kører med en fastpris-politik på vores it-projekter, som kunderne har let ved at forstå, siger Susanne Rode, direktør i IT Practice.

Fastpris-politikken går i al sin enkelthed ud på, at kunden på forhånd får at vide, hvad den samlede pris bliver.

Hvis det går hurtigere end planlagt, tjener IT Practice godt på sagen, men hvis selskabet ikke kan overholde tidsfristen, tjener det færre penge.

Det har ifølge Susanne Rode den fordel, at kunderne hurtigt kan gennemskue, hvad prisen bliver uden at få grå hår i hovedet. Ulempen er, at det bliver svært at tjene penge, hvis noget går galt.

Det ser det nu ikke ud til at gøre særlig tit, da IT Practice i 2003 fik et overskud på 11,8 millioner kroner ud af en omsætning på 47,8 millioner kroner.

IT Practice Aps Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning47,847,5
Resultat af primær drift (EBIT)16,613,6
Resultat11,89,4
Egenkapital12,510,7
Antal ansatte3330

Omsætning stagneret
- Vi har også en meget stram omkostningsstyring i virksomheden. Vi bruger ikke millioner på fornemme lokaler eller lignende. Det eneste sted, hvor vi bruger flere penge end vores konkurrenter, er nok på lønninger til vores medarbejdere, siger Susanne Rode.

Trods det store overskud, er omsætningen, der forrige år voksede med over 50 procent, stagneret. Det går dog ikke direktøren på.

- Vi har ikke satset på vækst i år, men indtjening. Vi er godt tilfredse, men vil i 2004 år brede os ud til nye markeder, så vi øger omsætningen igen, siger direktøren.

IT Practice, der i dag har 38 medarbejdere, satser primært på at udvikle og integrere skræddersyede it-systemer til banker, finansvirksomheder og firmaer i transportbranchen.

Nøglemedarbejdere forgyldes

IT Practice ejes af flere af selskabets nøglemedarbejdere. Susanne Rodes meddirektør, Torben Falholt, sidder eksempelvis på den største ejerandel, nemlig 53 procent.

Derfor kan han se frem til at hæve 5,3 millioner kroner, da IT Practice udbetaler 10 millioner kroner af overskuddet i udbytte til selskabets anpartshavere.

- Det har været vigtigt for os at bevare så mange penge i firmaet, at vi har råd til at satse på de udviklingsopgaver, som vi gerne vil byde på. Det har vi stadigvæk på trods af udbetalingen af udbytte, forsikrer Susanne Rode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere