Sony Ericsson i ny leverings-krise

Mobilproducenten Sony Ericsson har endnu en gang svært ved at levere tilstrækkeligt mange mobiltelefoner til de europæiske forbrugere. I Sverige kalder en mobilforhandler situationen katastrofal. Sony Ericsson beklager og forklarer problemerne med en eksplosiv vækst i mobilsalget siden oktober sidste år.

Den japansk-svenske mobilproducent Sony Ericsson kan på ny ikke følge med efterspørgslen efter joint venturets mobiltelefoner. Derfor står butikshylder, der burde være fyldt med mobiltelefoner, gabende tomme ude hos forhandlerne.

- Vi kan ikke dække efterspørgslen, siger en skuffet chef for Sony Ericsson i Norden, Roger Bolander, til Computerworld Onlines svenske søstermedie, Computersweden.

Problemet er specielt stort i Sverige, hvor Sony Ericsson leverer omkring 40 procent af alle mobiltelefoner og sammen med Nokia sidder solidt på markedet.

Den position risikerer selskabet nu at sætte over styr, da forhandlerne er ved at være godt trætte af at sende kunder tomhændede hjem. Svenskerne er nemlig vilde med Sony Ericssons mobiltelefoner, særligt modellerne T610, T630 og Z600.

Mobilforhandler: en katastrofe
- Deres manglende evne til at levere er en katastrofe. Vi får kun få mobiltelefoner leveret, og vi kunne sælge lige så mange, som vi ville, hvis vi havde dem, siger Jude Buckley, vicedirektør for Phone House, der har 59 mobilbutikker i Sverige.

Sony Ericssons Roger Bolander forklarer, at problemet skyldes en voldsom vækst i mobilefterspørgslen siden oktober sidste år. Derudover blev en af Sony Ericssons telefoner, T610, kåret som verdens bedste mobiltelefon på 3GSM-messen i Cannes i februar.

- Det forværrede situationen, eftersom efterspørgslen steg endnu en tand, siger Roger Boland, der ikke kan sige noget om, hvornår Sony Ericsson bliver i stand til at levere de mobiltelefoner, som mobilforhandlerne kan sælge.

Han oplyser, at Sony Ericsson har skruet op for produktionen på selskabets fabrikker og hos leverandørerne.

Lille problem i Danmark

Roger Boland oplyser, at det ikke kun er i Sverige, selskabet har svært ved at følge med efterspørgslen, men at problemet er lige så stort i flere andre europæiske lande.

Herhjemme oplyser Peter Heide, direktør for mobilforhandleren Aircom i Ringsted, at han ikke har bidt mærke i specielle leveringsproblemer på det seneste.

- Der har været lidt knas med at få leveret Sony Ericssons P900-model, men ellers synes jeg, at selskabet har fået rimeligt styr på leverancerne, siger han.

Hermed henviser han eksempelvis til julehandlen, hvor Sony Ericsson gik glip af millioner af kroner, fordi selskabet heller ikke dengang kunne levere det ønskede antal mobiltelefoner.

Leveringsproblemer er i det hele taget en jævnligt tilbagevendende begivenhed for Sony Ericsson, der har haft svært ved at få forretningen til at hænge sammen, siden svenskere og japanerne slog pjalterne sammen i 2001.

I 2002 blev leveringsproblemer en overgang bortforklaret med manglende leverancer af mobilkomponenter fra leverandørerne, men selskabets topchef, japaneren Katsumi Ihara, afviste den forklaring, og kaldte det slet og ret dårlig planlægning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere