Britisk telegigant satser på IP-telefoni

Det britiske teleselskab British Telecom træder ind på markedet for IP-telefoni til private. Selskabet har sammen med internet-portalen Yahoo udviklet et nyt program, der skal gøre det legende let at bruge pc'en som telefon.

Portalselskabet Yahoo og Storbritanniens største teleselskab, British Telecommunications (BT), har i fællesskab udviklet et nyt program, BT Communicator, der giver kunderne mulighed for at ringe billigt og enkelt over internettet (VoIP).

Grundideen bag programmet er at tilbyde kunden ét program, hvor man kan håndtere alle former for kommunikation hjemme fra pc'en.

Det kan eksempelvis være SMS'er, videokonferencer, e-mail, IP-telefoni og opkald til fastnetlinier og mobiltelefoner.

Produktet kobler ifølge selskaberne Yahoos instant messenger-service sammen med BT's telefoni.

- BT Communicator giver blandt andet mulighed for at ringe fra pc'en til telefoner. Denne service gør det enkelt for telekunden at skifte fra eksempelvis instant messaging-dialoger til telefonsamtaler, siger Sue Jackson, talskvinde for Yahoo i Storbritannien.

I luften til september

Selskaberne går i luften med produktet til september og BT, der har mange fastnet-kunder, tager dermed skridtet ind på arenaen for IP-telefoni til private.

Programmet er gratis, og vil fra sommer blive distribueret sammen med alle Yahoo-messenger klienter i Storbritannien, oplyser selskaberne.

Teleselskabet kannibaliserer dog ikke sin egen forretning fuldstændig, da det stadig tjener penge på BT Communicator, selvom programmet og IP-opkaldene mellem computerne er gratis. Det skyldes, at alle samtaler fra computeren til traditionelle telefoner vil ryge direkte på kundens telefonregning.

Derudover har selskabet stor tiltro til en undersøgelse, der viser, at en ud af ti instant-messaging-samtaler ender med et telefonopkald.

BT tjener også penge på dets over to millioner bredbåndskunder i Storbritannien. Samtidig forventer teleselskabet, at det nye program skubber på udbredelsen af bredbåndsforbindelser. BT satser på at have fem millioner bredbåndskunder inden udgangen af 2006.

Yahoo og BT frigiver produktet i en prøveversion i maj, og til september kommer den færdige version. Selskaberne har selv afprøvet produktet i den senere tid og hævder, at lydkvaliteten på IP-samtalerne er i top.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere