Artikel top billede

Ups: Aldi solgte ny computer med gamle data på

Aldi-butikken i en jysk by solgte en ny computer til en kunde: Problemet var bare, at der var personlige oplysninger fra en anden kunde på computeren.

En brøler.

Sådan kan man vist godt betegne en hændelse i butikskæden Aldi.

For kæden kom til at sælge en computer som ny til en kunde, men der var faktisk personfølsomme data på den fra en anden kunde. Det skriver Lemvig Folkeblad.

Sagen er kort fortalt den, at Arne Overby fra Lemvig købte en ny computer hos Aldi i byen.

Imidlertid finder han ud af, at andre har brugt computeren, for der ligger billeder, bankoplysninger og jobansøgninger med mere.

Faktisk har Lemvig Folkeblad fundet frem til den tidligere ejer af computeren, der er en Kim Bay fra Hammel.

"Jeg synes da, det er svineri af Aldi," lyder det fra Kim Bay, der altså havde personoplysninger på computeren.

Han fortæller til avisen, at han for nogle måneder siden købte en computer hos Aldi i Hinnerup.

Den levede ikke op til forventningerne, og han benyttede sig derfor af returretten.

Lagt oplysninger op: Skal derfor renses
Men de 30 dage var næsten gået, så han havde faktisk lagt en del oplysninger ind, som stammede fra backup af hans gamle computer.

Det var billeder af børnebørn og familie, men også jobansøgninger skrevet af både ham selv og af en datter, fortæller han Lemvig Folkeblad.

Imidlertid slettede han ikke sine data igen.

"Jeg var bange for, at jeg samtidig ville komme til at slette nogle af de programmer, der skulle være på maskinen," udtaler han til avisen.

Imidlertid gjorde han butikken opmærksom på, at der lå personlige data på computeren, som derfor skulle renses.

Men da Arne Overby fra Lomborg uden for Lemvig senere købte computeren og startede den op, fandt han billeder, ansøgninger med videre.

Computerens harddisk var partitioneret i tre dele,
hvilket vil sige, at hver partition arbejder som en selvstændig harddisk.

Strammer op på computer-retur-regler

Det var den ene af de tre partitioner, der rummede cirka 30 gigabyte med personlige data, oplyser avisen.

Det kan have forvirret Aldi-personalet, mener han. Men Arne Overbys konklusion var klar:

"Jeg har i hvert fald ikke lyst til at have en computer, der er anvendt andre steder," udtaler han og afleverede den nye computer tilbage.

I øvrigt oplyser han, at han nu har valgt at købe computer hos den lokale hardware-pusher Lemvig Infodata.

Aldi beklager - og strammer op

Aldis personale- og administrationschef, Lars Nielsen, beklager sagen over for avisen.

"Det er selvfølgelig helt og aldeles uacceptabelt, så det vil vi meget beklage," udtaler han til folkebladet.

Han kalder det en intern fejl.

For faktisk skal maskinerne retur til producenten netop for at sikre, at de ikke bliver solgt til en anden kunde og sikre, at der ikke sker denne slags sager, forklarer han.

Nu vil Aldi-chefen stramme op og indskærpe computer-retur-reglerne for personalet.

Og Aldi vil tage kontakt til de to kunder og beklage, oplyser Aldi-chefen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere