Artikel top billede

Konkursramt dansk it-chef scorer drømmejob

Den danske it-chef hos den konkursramte milliardkoncern Pihl & Søn har været på overarbejde. Nu udlever han en gammel drøm: Udgangspunktet for ideen er konkursen.

Eget firma.

Den gamle drøm er nu blevet en realitet for it-chef Ari Einarsson, der var CIO hos byggefirmaet Pihl & Søn, der for nylig gik konkurs.

Faktisk tager det nye firma netop udspring i konkursen, forklarer Ari Einarsson.

"Vores første kunde er konkursboet efter Pihl & Søn, hvor der er en stribe opgaver, som vi udfører," forklarer han.

Tidligere var han sammen med en kollega hyret ind til at varetage opgaverne, men nu sker det altså via firmaet, som han har stiftet sammen med kollegaen.

Firmaet, der har fået navnet Infrawiz, har også fået andre kunder, oplyser Ari Einarsson.

Og én af de ydelser, som man vil specialisere sig i at tilbyde, er it-hjælp til konkursbo.

"Det gælder sikring af data, samle systemer og data sammen og sikre, at de kan tilgås af kurator. Og i det hele taget rydde op i it efter en konkurs," forklarer Ari Einarsson.

Han oplyser videre, at firmaet også har hyret tidligere ansatte fra Pihl & Søn ind til at udføre opgaver. Foreløbig på freelance-basis.

Konsulentfirmaet vil også levere mere generelle ydelser inden for it-infrastruktur, -teknologi og -strategi.

"Virksomheden er rejst med udgangspunkt i, hvad Pihls it-afdelingen var god til, nemlig at yde hjælp til it-infrastruktur, herunder drift, sikkerhed, netværk, mobilitet og så videre.
Bemandingen kommer også fra Pihls it," forklarer den tidligere CIO.

Som intern it-funktion hos Pihl & Søn har holdet oparbejdet en erfaring, som kan komme kunderne til gode, mener CIO'en.

"Jeg tror, at alle it-chefer og CIO's har oplevet konsulenter, der kommer og 'løser' opgaver og går igen. De ser ofte ikke resultatet og det arbejde, den interne it-funktion har efterfølgende for at få det hele til at spille."

"Vi tror på, at vi - fordi vi kommer fra intern it funktion - ved, hvad der virker, og hvorfor det virker," lyder det fra den tidligere CIO hos Pihl & Søn.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere