Belgisk salg skærer milliarder af TDC-gæld

TDC koncernchef og administrerende direktør, Henning Dyremose, vil først og fremmest bruge en gevinst fra salg af aktier i det belgiske teleselskab Belgacom til at reducere TDC's gæld på 28,7 milliarder kroner. Det skal give selskabet større handlefrihed fremover.

Danmarks største teleselskab, TDC, vil bruge en del af de omkring 12 milliarder kroner, som børsnoteringen af det belgiske teleselskab Belgacom fylder i selskabets pengekasse, til at betale af på dets milliardgæld.

- En gevinst fra en mulig børsnotering af Belgacom vil i første omgang blive brugt til at nedbringe vores gæld, siger TDC's administrerende direktør og koncernchef, Henning Dyremose.

Udtalelsen kom på mandagens pressemøde, hvor han præsenterede TDC's regnskabstal for 2003.

God tid til omtanke

Henning Dyremose har haft god tid til at tænke sig om, da TDC allerede i oktober meldte, at Belgacom skulle noteres på børsen, og at TDC samtidig ville sælge sin ejerandel på 16,5 procent i selskabet.

- En mulig fortjeneste fra Belgacom kan sætte yderligere skub i den rutschetur ned af gældsbjerget, som vi har indledt, sagde Henning Dyremose ved samme lejlighed.

TDC's rentebærende gæld udgjorde ved udgangen af 2003 28,7 milliarder kroner, og en reducering af denne gæld står højt på Henning Dyremoses ønskeseddel. Han mener, at en mindre gældsbyrde giver TDC større handlefrihed fremover.

Aktieanalytikere har tidligere vurderet, at Belgacom er 70 milliarder kroner værd. Holder det beløb stik, kan TDC se frem til at få 12 milliarder kroner ind på kontoen.

Dermed kan TDC se frem til en klækkelig fortjeneste, idet selskabet gav 4,5 milliarder kroner for aktieposten i 1996.

Den belgiske stat ejer 50,1 procent af Belgacom, mens resten ejes af et konsortium bestående af TDC, selskabets amerikanske hovedejer, SBC Communications, og Singapore Telecommunications.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere