Mærsk Data skyder millioner i softwarehus

Dansk Erhvervsinvestering og Mærsk Data skyder 2,5 millioner kroner i softwarehuset Premitech. Pengene skal skyde selskabet ind på det amerikanske marked. Dansk Erhversinvestering og Mærsk Data har i de seneste halvandet år skudt syv millioner kroner i Premitech.

Dansk Erhvervsinvestering og Mærsk Data skyder 2,5 millioner kroner i softwarehuset Premitech fra Virum uden for København, der udvikler og sælger software til overvågning af netværk.

De to investorer tilførte sidste år Premitech 4,8 millioner kroner i kølvandet på et mislykket eventyr på det tyske marked.

Her var blandt andet etableringen af et salgskontor med til at dræne Virum-firmaets kasse så meget, at det kom ud af 2002 med et minus på 12,6 millioner kroner

Sorte tal i 2003

Men den udvikling er nu vendt og Premitechs administrerende direktør, Jan Ishøj Nilsen, oplyser, at selskabet kommer ud af 2003 med sorte tal på bundlinjen.

- 2003 er gået rigtigt godt. Vi er brudt igennem på det danske marked, hvor virksomhederne i stigende grad køber vores produkter, siger han.

Premitech har udviklet software, der skal installeres lokalt på brugernes pc'er.

Her samler softwaren information om de svartider, brugeren har, når han forsøger at køre forskellige programmer. Data sendes til en central server, hvorfra it-afdelingen og help-desk folkene kan spotte flaskehalse.

Premitechs salgsargument er, at en licens dermed minimerer den tid, der går med at identificere problemer i et netværk.

Premitech på vej til USA

- Pengene kommer på et kærkomment tidspunkt, da vi er ved at ekspandere til udlandet igen. De 2,5 millioner giver os et ekstra sikkerhedsnet, siger Jan Ishøj Nielsen.

Premitech har planer om fremstød i flere lande i 2004. Blandt andet planlægger Virum-virksomheden at trænge ind på det amerikanske marked.

Karl Lægaard, investment manager hos Dansk Erhvervsinvestering, mener også, at Premitech har potentialet til at slå igennem på det internationale marked.

- Virksomheden har et godt produkt, som der er masser af fremtid i. Derudover har selskabet dyrekøbt erfaring fra det tyske marked, som det nu kan udnytte, siger han.

Kontrolleres af investorerne

Mærsk Data og Dansk Erhvervsinvestering sidder som følge af sidste års investering på 4,8 millioner kroner på over 50 procent af aktierne i selskabet.

- Da vi skød pengene i selskabet fik vi formuleret en option, der gav os mulighed for at købe aktier for yderligere 2,5 millioner kroner halvandet år efter. Den option har vi naturligvis udnyttet nu, hvor Premitech har vendt røde tal på bundlinjen til sorte, siger han.

Premitech har endnu ikke fremlagt årsregnskab for 2003, men ifølge direktøren er det lige på trapperne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere