Tirsdagens aviser om it

It-chefer spår om kraftig outsourcing-vækst. Danskere skal være problemløsere og designere. E-mailsvindel kan underminere online-markedsføring.

It-chefer spår om kraftig outsourcing-vækst

Hele 42 procent af Børsens panel af it-chefer forventer at skulle outsource it-opgaver i det kommende år, og det er fortrinsvis drift og vedligeholdelse, der skal sendes ud af huset. Mens det generelt kun er hver tredje it-chef, der forventer at hæve it-budgetterne i år, er det tilfældet hos hver anden it-chef i det offentlige. (Børsen)

Danskere skal være problemløsere og designere

Direktør Janos Flösser fra spilfirmaet IO Interactive er et af 13 medlemmer i en tænketank, der skal finde ud af, hvad danskerne skal leve af i fremtiden og hvordan man undgår at tabe job til eksempelvis Indien og Kina. Han mener, at danskerne har en unik tilgang til teknologi, som adskiller sig fra eksempelvis indernes, og at vi derfor skal satse på problemløsning og design, mens inderne excellerer på service og support. Jens Moberg fra Microsoft Danmark er enig, men påpeger, at kravene til danskernes evner hele tiden vil blive højere. (ErhvervsBladet)

E-mailsvindel kan underminere online-markedsføring

Forbrugerne er ved at miste al tillid til indholdet af deres indbokse, og derfor kan direkte markedsføring via email snart være en død sild, mener reklame- og marketingeksperten Martin Lindstrøm. Han peger på en nyere form for online-svindel, såkaldt phishing ("fiskeri") hvor man forsøger at franarrre brugerne deres kontooplysninger eller password via email, der ser ud som om de kommer fra en pålidelig kilde. Det er på det seneste gået ud over firmaer som Visa, American Express og online-auktionen Ebay. I PBS bekræfter man, at også danskere er forsøgt narret, men selskabet ved ikke, om det er lykkedes. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere