Teleselskaber på kant med bank-lov

Finanstilsynet afgør i øjeblikket, om teleselskaberne bryder loven, når de lader mobilkunder med taletidskort betale for tjenester gennem overtakserede SMS'er. Teleselskaberne har nemlig ikke lov til at udstede elektroniske penge og risikerer at blive tvunget til at overholde de skrappe regler, der gælder for Dankort og mikrobetalingstjenester.

Finanstilsynet overvejer at skride ind over for de danske teleselskaber, der balancerer på kanten af lov om finansiel virksomhed, når de lader mobilkunder med taletidskort betale for varer og tjenester til tredjepart gennem overtakserede SMS'er.

- Vi behandler sagen i øjeblikket og regner med at træffe en afgørelse i løbet af foråret. Måske i marts, siger Thomas Kjøller, kontorchef i Finanstilsynet.

Telekunder kan i dag sende en overtakseret SMS til for eksempel en indholdsleverandør af dating services via internettet på 30 kroner.

Trækker selv pengene

Teleselskabet trækker dernæst 30 kroner på telekundens forudbetalte taletidskort, beholder et gebyr og overfører resten til indholdsleverandøren.

Denne brug af overtakserede SMS'er hos taletidskortkunder kan være på kant med loven, fordi teleselskaberne ikke har tilladelse til at udstede elektroniske penge.

- Det er sagens kerne. Bruges de overtakserede SMS'er til at købe indhold fra en tredjepart, skal teleselskaberne overholde reglerne i lov om finansiel virksomhed, hvilket de ikke gør i dag, siger kontorchefen.

Reglerne gælder i andre EU-lande

Reglerne har faktisk været gældende siden et EU-direktiv trådte i kraft i 2001, men det er først nu, at Finanstilsynet ser nærmere på teleselskabernes brug af taletidskort.

- Det skyldes, at der andre steder i Europa har været fokus på sagen, siger kontorchefen.

Hvis Finanstilsynet beslutter at følge eksemplet fra flere andre EU-lande, tvinges teleselskaberne til at overholde de samme regler om elektroniske penge, som eksempelvis mikrobetalingstjenesterne Ewire og Valus er underlagt.

Finanstilsynets behandling af sagen har fået teleselskaberne til at protestere, da de frygter, at strammere regler vil gøre det dyrt og besværligt at sælge indhold til mobiltelefoner. I yderste konsekvens frygter de, at reglerne kan blokere udbredelsen af 3G-telefoni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere