SAS Institute tjener på kundernes bundlinjer

Bundlinje, ROI og tilbagebetalingstid. Tre sider af samme sag og altafgørende for kunderne på et tilbageholdende dansk marked, mener business intelligence-leverandøren SAS Institute. Selskabets omsætning herhjemme stagnerede sidste år, mens overskuddet voksede.

Lyn-implementering og fuld dokumentation for, at investeringen tjener sig hjem. Det er kravet fra kunderne hos softwareselskabet SAS Institute, som leverer systemer til ledelsesinformation, business intelligence. SAS Institute har i det forgangne år hevet større indtjening ud af et stagnerende dansk marked.

- Vi oplever, at kunderne siger: "Lange projekter - glem det!" og i visse tilfælde kræver en tilbagebetalingstid på under et år, siger marketingchef i SAS Institute, Jim Nielsen, som dog også melder om ekstrem tilbageholdenhed med it-budgetterne.

Det privatejede, amerikanske softwareselskab fik en omsætning på knap 345 millioner kroner i Danmark sidste år, hvilket er en tilbagegang på fem procent i forhold til året før, selv om der kom 19 nye kunder til det danske selskab.

Til gengæld hev selskabet et væsentligt større overskud hjem, nemlig 8,7 millioner kroner, mod 1,3 millioner kroner året før.

Fokus på bundlinjen

At SAS Institute har kunnet øge overskuddet så væsentligt trods faldende omsætning skyldes ifølge Jim Nielsen, at både selskabet selv og kunderne har fokus rettet stift mod det sted i regnskaber og salgsopstillinger, hvor tallene står med to streger under.

- Det, vi har solgt, er redskaber til bundlinjeoptimering og omkostnings-allokering, siger han.

Samtidig er kunderne ikke til fals for smiger og slesk tale - de kræver fuld dokumentation for, at investeringen i it-systemer betaler sig hjem hurtigt, og de tager ingen chancer.

- It-chefer er nærmest blevet porteføljemanagere af de tilknyttede softwareselskaber: Hvem tilfører værdi? Hvad er risikoprofilen? Er den for stor, så ryger man ud, siger Jim Nielsen.

Hyrer folk uden it-erfaring

SAS Institute har gennemgået en omstrukturering af divisionerne, således at man ud over de industri-specifikke afdelinger har skabt tværgående divisioner baseret på funktioner, eksempelvis risikovurdering efter den finansielle Basel II-standard.

Til de funktioner er Jim Nielsen netop i gang med at hyre nye ansigter, og det er ikke traditionelle it-profiler. Han forventer at skulle ansætte 15 til 20 personer inden første kvartal er overstået. Det bringer det samlede antal danske medarbejdere op omkring 260.

- Det er typisk folk med stor erfaring inden for eksempelvis risikovurdering i banker, og de har sikkert ingen it-erfaring, men det får de her, siger han.

På verdensplan har SAS Institute godt kunnet skabe vækst. Den blev på 13,5 procent sidste år, hvor selskabet omsatte for knap otte milliarder kroner globalt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere