Artikel top billede

Dansk bande havde adgang til politidata

Hackere har snydt sig til ulovlig adgang til politiets data. Det sker sjældent, men er sket før.

I den store hacker-sag er politi-data blevet blottet for uvedkommende.

Således har politiet meddelt, at "oplysninger om efterlyste personer i Schengen-registrene" har været tilgængelige for hackerne.

Det er sket via indtrængen i CSC's datacenter.

Samtidig skriver DR, at hackerne angiveligt har fået fingre i passwords til blandt andet politifolks mail-konti.

Lige nu efterforskes det fortsat, om de mange passwords er blevet misbrugt, og om adgangen til følsomme oplysninger er blevet udnyttet af hackerne. 

Læs mere om politiets arbejde med at få overblik over skaderne her.

Bande havde adgang til system

Imidlertid er det absolut ikke hverdagskost, at danske politidata på ulovlig vis blottes.

Faktisk skal man en del år tilbage for at finde en større sag, der er beskrevet i pressen.

Men det skete rent faktisk i forbindelse med Blekingegadebanden, hvor der dog ikke var tale om et hacker-angreb udefra.

I stedet var ansatte hos Regnecentralen simpelthen medlemmer af banden.

De havde "i kraft af deres arbejde uhindret adgang til politiets datasystemer", ifølge Information.

Faktisk oprettede lederen af en særlig gruppe ved Københavns Politi, Jørn Moos "et selvstændigt edb-system helt uden forbindelse til politiets almindelige computersystem".

"Kun på den måde kunne Jørn Moos og gruppen være sikre på ikke at blive kigget i kortene af udenforstående," hedder det ifølge avisen.

Justitsminister Morten Bødskov (S), der har politiet under sig, har varslet en grundig gennemgang af hele hacker-forløbet, der allerede nu ligner det største i danmarkshistorien.

Rettet: Tidligere fremgik det af artiklen, at de havde adgang via Datacentralen. Det korrekte er Regnecentralen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere