Microsoft opgraderer kodeords-beskyttelse

Microsoft indleder et samarbejde med sikkerhedsfirmaet RSA Security om at udvikle en ny kodeords-teknologi, der skal højne sikkerheden på virksomheders Windows-netværk.

Microsoft og det amerikanske sikkerhedsfirma RSA går sammen om at udvikle en ny kodeords-teknologi, der skal øge sikkerheden på Windows-netværk, skriver nyhedstjenesten Cnet.

RSA Security mener, at samarbejdet vil gøre det lettere for virksomheder, der kører Windows-netværk, at holde styr på sikkerheden i fremtiden. Det skal ske ved at skærpe sikkerheden, når netværkets brugere logger sig på.

Sikkerhedsfirmaet er mest kendt for Securid-produkterne, som sørger for, at det er de rette personer, der kobler sig på virksomheders netværk.

Ifølge Microsoft og RSA sikrer kodeords-samarbejdet, at virksomhedernes it-afdelinger ikke længere skal bruge penge på dyre lag af kodeords-bekræftelser, når eksempelvis en bruger vil koble sig på nettet.

Windows-styresystemet, der kører på mere end 90 procent af verdens pc'er, kan kodeord-beskyttes i dag, men er aldrig tidligere blevet integreret med et helt kodeords-system som Securid.

Michael Atalla, der står i spidsen for Microsofts sikkerhedsdivision, mener, at samarbejdet mellem Microsoft og RSA er et vigtigt skridt i softwaregigantens to år gamle og stort anlagte kampagne om Trustworthy Computing.

Det nye samarbejde blev annonceret på RSA's årlige sikkehedskonference i San Francisco i USA, hvor Microsofts stifter og bestyrelsesformand Bill Gates er en af hovedtalerne.

Den nye kodeords-teknologi kommer på markedet i tredje kvartal. Sikkerhedssoftwaren kan bruges til Windows 2000 og XP samt Windows Server 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere