Artikel top billede

Apple betaler 300 millioner for at lukke iPhone-klagesag

Apple betaler erstatning til utilfredse iPhone-brugere.

Apple lægger godt 305 millioner kroner på bordet for en gang for alle at lukke et stort fælles-søgsmål, som mere end 153.000 iPhone- og iPod-ejere har anlagt mod selskabet.

De 153.000 ejere af iPhone eller iPods kan se frem til pæne beløb på deres bankkonti, fordi Apple i sin tid nægtede at erstatte deres defekte iPhones og iPods med henvisning til et stykke tape i apparaterne.

Stridens kerne er Apples såkaldte "Liquid Damage Policy," som var gældende i perioden, hvor de 153.000 ejere indleverede deres defekte iPhones og iPods.

Apple afviste dengang at erstatte samtlige apparater med henvisning til, at de havde været udsat for vand, hvilket ifølge 'Liquid Damage Policy' omgående ophævede garantien.

Vandfølsomt tape

Beviset for vandskaden fandt Apple i sin såkaldte Liquid Submersion Indicator (LSI), der var et stykke vandfølsomt tape, som Apple havde monteret i enhederne og som med farveskift fra hvid til pink ville indikere, at enheden havde fået fugt.

I sagen har Apple fastholdt, at et farveskift i tapen har været bevis på, at enheden har fået en decideret vandskade, hvilket dermed har ophævet garantien.

De mange sagsøgere har omvendt bedyret, at et farveskift i LSI'en blot har bevist, at enheden har været udsat for fugt, men at det ikke kan anvendes som bevis på, at den pågældende skade er opstået på grund af indtrængende vand eller væske.

Ifølge leverandøren af den fugt-følsomme tape - 3M - indikerer et farveskift til pink alene, at tapen befinder sig i et fugtigt miljø, men ikke, at tapen har været berørt af væske.

Dette har Apple i lang tid bestredet. Selskabet har blandt andet peget på, at 3M's beskrivelse bygger på test, hvor den fugt-følsomme tape ikke har befundet sig inde i en telefon samt under urealistisk høje temperaturer og fugt-forhold.

Apple frafalder med forliget, der nu skal godkendes af en amerikansk domstol, imidlertid sine indsigelser. Det samme gælder sagsøgerne.

Læs også:

Test: iPhone 5 en bundsolid topmobil - men Apple er nærig

Apples iPhone-aftaler med mobiloperatører måske ulovlige

iPhone-brugernes store tilfredshed falder

Her er dommen over Apples nye iPhone 5

Dansk iPhone-reparatør: Så arrogant er Apple




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere