EU: Milliarder til bredbåndstjenester

EU-Kommissionen vil fremme bredbåndsudviklingen ved at sætte gang i produktionen af pan-europæisk digitalt indhold, som kan bruges på mange platforme. EU har afsat 1,2 milliarder kroner over tre år til projektet.

En ny pulje EU-midler skal sætte gang i produktionen af digitalt indhold, som kan fremme udbredelsen af bredbånd, og som kan bruges på tværs af medieformater, sprog- og landegrænser.

Puljen på i alt 1,2 milliarder kroner over tre år skal uddeles fra 2005 og vil fortrinsvis gå til tre forskellige indholdsområder: Geografiske data, undervisningsmateriale og kulturelt indhold.

Fælles for projekterne skal være, at de skal kunne kombinere indhold fra og til forskellige platforme, geografiske områder og kilder, og at brugeren skal kunne skræddersy det til sit eget behov.

Indhold af denne type vil kunne skubbe bredbåndsudviklingen fremad, er tanken bag støttepuljen.

- Støtteprogrammet er designet til at støtte projekter, som overskrider landegrænser og eksistererende barrierer for investeringer, siger EU-Kommissær Erkki Liikanen.

Forskellig datalagring

Han påpeger, at der fortsat er en række barrierer, såvel juridiske, tekniske som praktiske, som bremser udbredelsen af pan-europæisk, digitalt indhold.

Ikke mindst er forskellige formater for datalagring en barriere for, at man kan udbrede de forskellige landes indhold af eksempelvis geografiske data og undervisningsmateriale, som for en stor dels vedkommende ligger i offentligt regi.

Samtidig er ophavsrettigheder forsat et uafklaret område, men EU-Kommissionen håber med den ny støttepulje at få sat gang i projekter, der tackler disse barrierer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere