Onsdagens aviser om it

Eksperter: Vent med at købe 3G-telefoner. Besværlige regler bremser e-handel. Kritik af statsministerens opsang til TDC. CSC retter blikket mod USA. Medion får gennembrud hos it-distributører. Fondsbørsen har store forventninger til netportal.

Eksperter: Vent med at købe 3G-telefoner
3G-telefoni vil aldrig rigtig slå igennem, da der er billigere og mere brugervenlige alternativer på vej. Teleanalytiker Torben Rune fremhæver datateknologien EDGE, som, han tror, vil æde 3G-markedet op. "Hvis du spørger mig direkte, vil jeg sige, at der ikke er nogen decideret fordel ved 3G-teknikken," siger han. (Politikken)

Besværlige regler bremser e-handel

En undersøgelse foretaget af E-handelsfonden viser, at mange netbutikker forsøger at leve op til love og regler, men det mislykkes for de fleste. "Man skal næsten være jurist med speciale i e-handel, hvis man skal kunne efterleve lovgivningen", mener Martin Borgen fra E-Handelsfonden. Netbutikkerne har især svært ved at overholde persondataloven samt reklamations- og fortrydelsesretten. (Erhvervsbladet)

Kritik af statsministerens opsang til TDC

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) beskyldte på sit pressemøde tirsdag TDC, Jyske Bank og andre af landets største virksomheder for manglende moral, når de forsøger at opnå flest mulige skattefradrag. Den moralske opsang møder kritik fra erhvervslivet, som mener, at lovgivningen må være den rettesnor, de skal følge. I TDC's tilfælde fik teleselskabet Ligningsrådets ord for, at det var i orden at forvandle en død goodwill i det tyske datterselskab Talkline til et skattefradrag på 10 milliarder kroner. (Børsen)

CSC retter blikket mod USA

CSC Airline Solutions, det tidligere Scandinavian IT Group, satser nu på at udvide forretningen i USA for at kompensere for den faldende omsætning fra hovedkunden SAS. Ifølge en klausul skal SAS nemlig godkende, hvis CSC vil sælge it-ydelser til flyselskabets direkte konkurrenter. Med udsigt til, at de 85 procent af omsætningen, som stammer fra SAS, falder yderligere i 2004, vil CSC vende blikket mod USA, hvor den eksisterende afsætningskanal allerede har banet vejen for flere ordrer. (Børsen)

Medion får gennembrud hos it-distributører

Alene siden 2002 er den tyske elektronik-producent Medions salg gennem det traditionelle it-salgsled tredoblet. Medion er ellers mest kendt for sine køtilbud i Aldi. Selskabets forsøg på at komme ind på erhvervsmarkedet gennem verdens største it-distributør Tech Data kiksede dog, og der er nu indgået en ny aftale med distributøren Supply Services. Anders Elbak fra analysevirksomheden IDC vurderer, at Medion i 2003 satte sig på seks procent af det danske marked for pc'er til private. (Børsen)

Fondsbørsen har store forventninger til netportal

Københavns Fondsbørs har store forventninger til Plus-Portalen, der går i luften onsdag med information og nyheder til private investorer, analytikere og finansjournalister. Fondsbørsens målsætning er, at mindst 45 af 61 selskaber i de to indeks Smallcap+ og Midcap+ skal være med i projektet inden årets udgang. Selskaberne finansierer selv portalen, hvis indhold leveres af journalister ansat af kommunikationsvirksomheden Jøp, Ove & Myrthu. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere