Piratkopieret sex-cd uddeles blandt unge

SF-politikeren Kamal Qureshi har lagt en cd-rom, som Sundhedsministeriet har trukket tilbage fra folkeskolens seksualundervisning, ud på sin hjemmeside. Samtidig har en mand i Valby massefremstillet cd'en og uddelt den på skoler, og i dag vil en elevforening uddele flere kopier.

En cd-rom til seksualundervisning, som blev trukket tilbage af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er blevet piratkopieret og lagt online. Det skriver Politiken.

Cd-rom'ens indhold har siden i går kunnet hentes på SF-folketingsmedlemmet Kamal Qureshis hjemmeside. Han mener, at sundhedsministerens forbud bunder i nypuritanisme.

Ifølge Berlingske Tidende har interessen dog medført, at Kamal Qureshis hjemmeside er brudt ned efter flere end 2.000 downloads i løbet af natten. SF'eren overvejer nu en ny teknisk løsning for at få informationen ud.

Tidligere på ugen satte en 63-årig kommunalt ansat fra Valby sig til sin arbejdsplads' cd-brænder og fremstillede 2.000 pirat-eksemplarer af cd-rom'en og delte dem efterfølgende ud til elever på fire københavnske folkeskoler, skriver Politiken.

På cd-rom'ens trykte forside opfordres modtageren til selv at fremstille flere eksemplarer.

Samtidig har foreningen Danske Skoleelever bebudet, at man i dag klokken 12 vil uddele kopier af cd-rom'en på Nytorv i København. Samtidig vil der være opstillet pc'er, så folk kan danne sig et indtryk af cd-rom'ens indhold, skriver avisen.

Det er foreningen Sex & Samfund, som har produceret cd-rom'en Sexstarz i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, og foreningen har det helt fint med at være blevet offer for piratkopiering, skriver Politiken.

Sex & Samfund mener at besidde ophavsretten til materialet, fordi der aldrig er underskrevet en egentlig kontrakt med Sundhedsstyrelsen.

Den påstand er Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu i færd med at undersøge.

Lars Løkke Rasmussen forbød brugen af cd-rom'en i skolerne, fordi han mener, at den indeholder anstødeligt materiale. Det har kostet 450.000 kroner at producere cd-rom'en, som har titlen "Sexstarz" og var beregnet til uddeling blandt 60.000 9.-klasses elever.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere