Symbion-direktør går efter fonds-fiasko

Den ny direktør i Symbion Capital, der skulle rejse 700 millioner kroner til investeringer i it- og biotekvirksomheder, har sagt sin stilling op. Han kunne ikke skabe fælles fodslag blandt aktionærerne.

Den administrerende direktør for Symbion Capital, Bjørn Haugaard, har forladt sin stilling efter kun fem måneder. Det skriver Børsen.

Bjørn Haugaard tiltrådte stillingen i oktober med det primære formål at rejse penge til en ny fond for IT- og biotekvirksomheder, der skulle være en søsterfond til den eksisterende Symbion Capital.

Men ifølge Børsen er det ikke lykkedes at få fonden på plads på grund af uenighed i aktionærkredsen.

- Der var ved min tiltrædelse en række tilsagn omkring, hvem der ville investere hvor meget i fonden. De tilsagn er ikke blevet fulgt til dørs, siger Bjørn Haugaard til avisen.

Ifølge direktør Jens Bisgaard-Franzen i ATP Private Equity Partners, der er en af Symbion-fondens aktionærer, har man dog ikke opgivet at rejse de 700 millioner kroner uden Bjørn Haugaards hjælp.

Symbion Capital drives i tilknytning til den københavnske forskerpark Symbion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere