Artikel top billede

Så meget scorer Skat, mens du venter på årsopgørelsen

Ventetiden på skats hjemmeside kan virke urimelig lang, når man nu bare vil se, om man skal have penge tilbage. Men venteminutterne skæpper godt i Skats pengekiste.

Læs også:
I dag kommer det helt store stormløb mod skat.dk

Skat: Derfor tager vi den helt med ro under bruger-storm

Når Skat har lagt sammen og trukket fra for at komme frem til det beløb, som du enten skal betale eller have tilbage efter årsregnskabet, så kan du forvente ventetid foran skærmen.

For et par år tilbage betød tilstrømningen til skat.dk, at siden bragede ned, når årsopgørelserne kom.

Derfor indførte Skat det kø-system, som vi alle er stødt på i den seneste uge, og som mange har bandet over.

Men der er mening med galskaben, lyder det fra skat.

Digitaliseringen af skatteområdet har nemlig både betydet væsentlige besparelser og meget hurtigere betjening af borgerne.

"Der er flere aspekter i det. For det første så sender vi langt mindre papir ud til borgerne. Det giver en porto-besparelse på 15 millioner kroner," fortæller Klaus Østergård Jensen, kontorchef i skat.

Solide besparelser

Desuden har Skat en meget massiv besparelse på lønninger i organisationen som en direkte følge af digitaliseringen.

"Ser man på digitaliseringen af Skat, så er der jo en meget større historie. Går man ti år tilbage, var alle selvangivelser på papir, skulle sendes med posten og alle tal tastes ind i hånden," fortæller Klaus Østergård Jensen og fortsætter:

"Vi har ikke lige et tal for hvor meget, der spares, men det er mange penge. Ser man på antallet af medarbejdere i 2005-2006, hvor man sammenlagde skatteopgaverne mellem kommuner og i stat, var der ansat cirka 12.000 personer ansat. I dag er vores måltal i Finansloven cirka 8.000."

Den markante mandskabsbesparelse skyldes både stordriftsfordele og bedre organisering, men it har også en væsentlig andel af ansvaret.

"Digitaliseringen af borgerområdet har betydet, at der ikke er brug for så mange hoveder."

Sådan kan systemet inddrive flere penge

På trods af de store mandskabsbesparelser er skatteinddrivelsen blevet både hurtigere, langt mere effektiv og præcis.

"Digitaliseringen giver en bedre service. Tidligere tog det eksempelvis tre uger at sende årsopgørelsen ud. I dag skal skatteyderen vente ganske få minutter på nettet."

Flere kroner i kassen

Samtidig med lavere omkostninger og mindre papir-bøvl har digitaliseringen også haft den konsekvens, at der inddrives flere penge, og at skatteyderne betaler de beløb, som de rent faktisk skal.

"Gennem it-løsningerne inddrives flere af de manglende skattebetalinger. Indberetningerne er langt mere præcise, og derfor bliver udregningerne på årsopgørelserne tilsvarende bedre," siger Klaus Østergård Jensen.

Skat måler løbende på hvad, som bliver indbetalt og hvad, der rent faktisk skal betales i skat.

"Her kan vi se, at skattegabet på personområdet hele tiden falder. I gennem de sidste ti er det tal faldet med cirka en procent om året til i dag at være på under tre procent," fortæller Klaus Østergård Jensen.

Digitaliseringen har således gjort skatteindbetalingerne langt mere præcise.

"Mig bekendt er det danske skattegab det mindst i hele verden," lyder det fra kontorchefen.

De danske politikere har en fornemmelse af, at der er mange skattepenge at hente i it-branchen. Læs om det her.

Læs også:
I dag kommer det helt store stormløb mod skat.dk

Skat: Derfor tager vi den helt med ro under bruger-storm




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere