TDC smækker porten i for spammere

TDC's bredbåndskunder skal fremover bruge teleselskabets mailserver. TDC smækker en kommunikationsport i, som forhindrer kunderne i at benytte deres egne mailservere. Det sker for at beskytte dem mod hackere, spammere og internet-orme.

TDC tog fløjlshandskerne af i kampen mod spammere, hackere og internet-orme, da teleselskabet 1. februar smækkede private bredbåndskunders kommunikationsport 25 i.

- Vi lukker porten, fordi vi dagligt modtager tusindvis af klager fra kunder, der får besked om, at de spreder spam og virus via deres bredbåndsforbindelser, siger Per B. Hansen, sikkerhedschef for TDC Erhverv.

Ifølge TDC står mange privatkunders bredbåndsforbindelser pivåbne for hackerangreb, spam-misbrug og virus, da forbindelserne ikke er beskyttet af eksempelvis firewalls.

- Derfor måtte vi gøre noget, da intetanende kunders bredbåndsforbindelser tit misbruges. Nu blokerer vi effektivt for trojanske heste, spam og internet-orme, der spreder sig ved at installere egne mailservere hos bredbåndskunderne, siger han.

Det betyder i praksis, at det fremover bliver sværere for eksempelvis Mydoom-ormen at sprede sig via bredbåndskundernes pc'er.

Den spreder sig nemlig ved at installere en SMTP-postserver på den inficerede pc. Ormen indsamler e-mail-adresser på harddisken. Dernæst sender den kopier af sig selv til de adresser, den har indsamlet. Hvis brugeren klikker på den vedhæftede fil, vil ormen installere sig.

- Det er lige nøjagtig sådan et spredningsmønster, som lukningen af port 25 er med til at sætte en stopper for, siger Per B. Hansen.

Brug TDC's egen mailserver

Lukningen af port 25 blokerer for, at bredbåndskunderne kan benytte deres private mailservere. De skal i stedet bruge TDC's server.

- Vi tvinger ikke kunderne til at bruge os som udbyder. På vores hjemmeside kan de hente en programlinje, der gør det muligt for dem at bruge deres egen mailserver fremover. Vi skal bare bruges som smarthost, siger sikkerhedschefen.

Ifølge Per B. Hansen vil de fleste bredbåndskunder ikke umiddelbart opdage, at port 25 er blevet blokeret, da langt de fleste bruger standardopsætningen, der anvender TDC's egen mailserver.

- Det her er et eksempel på, at vi går ind og tager et centralt initiativ som internetudbyder, der skal sætte en stopper for spredningen af dårligdomme som virus og spam. Alternativt kunne vi bruge 20 millioner kroner på centralt sikkerhedssoftware, men det her er uhyre effektivt, siger han.

Han oplyser, at TDC fik ideen til lukningen af porten fra datterselskabet Dansk Kabel TV, der har kørt med en lignende port-lukning i et stykke tid.

- Antallet af klager er faldet drastisk, fortæller Per B. Hansen.

Relevant link

TDC's beskrivelse af port-lukningen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere