Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Derfor overvejer Microsoft at købe stor del af Dell

Microsoft pønser på at lægge milliarder af kroner i Dell. En stor-investering vil give god mening for både Microsoft og Dell. Se hvad der er spil for de to selskaber.

Computerworld News Service: Microsoft ligger angiveligt i forhandlinger om at investere op mod 17 milliarder kroner ifølge forskellige kilder i et opkøb af Dell, der har til formål at få selskabet afnoteret fra børsen. 

Det har fået analytikere og kommentatorer til at undre sig over, hvad softwaregiganten kunne tænkes at vinde ved at eje en væsentlig bid af den trængte hardwareproducent.

En mulig forklaring er, at Microsoft har brug for en hardwarepartner for at realisere sine cloud-ambitioner og gå i kødet på Google.

Her kan cloud-orienterede Dell vise sig at vær et perfekt valg.

Brug for hardware-partner

Sagen i en nøddeskal er, at Microsoft kan tænkes at have brug for en hardwarepartner for at realisere sine ambitioner på cloud-området.

Dell befinder sig i en sårbar position i det mere og mere pressede pc-marked og ser derfor et opkøb som en god mulighed for at redefinere sig selv som leverandør af cloud-hardware og blive afnoteret fra børsen igen og derved undgå den granskning, utålmodighed og uforudsigelighed, der følger med det at være børsnoteret.

Ved at investere nogle milliarder i at hjælpe Dell til at blive et selskab uden for børsen vil Microsoft kunne bruge Dell som hardwarepartner og som middel til at realisere sin vision på cloud-området - på samme måde som selskabet investerede i omegnen af 5,6 milliarder kroner i Nokia for at konkurrere i smartphone-markedet.

De vilde cloud-planer

Både Microsoft og Dell har da også ambitiøse visioner, hvad angår cloud computing.

Det er forståeligt, da vi i øjeblikkeligt overlever et skift fra den personlige computer til virtuelle desktoppe, hvor brugerne nærmere går op i at have adgang til deres apps og data 24 timer i døgnet, end nøjagtigt hvilket apparat det foregår fra.

Microsoft har arbejdet hårdt på at klargøre og finpudse sin vision om et såkaldt Cloud OS samt Office 365, der begge er essentielle for selskabets fremtid i en cloud-orienteret verden.

Det har dog indtil videre været op ad bakke: Hvad angår styresystemet til skyen, har Microsoft kæmpet for at gøre visionen klar og tydelig, samtidig med at der har været skarp konkurrence fra selskaber som Amazon Web Services, Hewlett-Packard, Oracle, Joyent, Rackspace, Citrix og Google.

Her er Microsofts største problem

Faktisk udgør Google muligvis Microsofts største problem på dette område, da søgegiganten har den eneste troværdige konkurrent til Office 365.

Analytiker Jillian Mirandi fra TBR estimerer, at Googles cloud-forretning, hvilket inkluderer Google Apps, Google App Engine og Google Compute Engine, vil tredoble til cirka 5,5 milliarder kroner i 2013.

Mange penge at hente

Der er mange penge at hente i cloud-markedet, og Microsoft har brug for at gøre krav på en andel, for den konventionelle tilgang med programmer og styresystemer til skrivebordet er ved at forsvinde.

Men hvordan passer Dell ind i billedet? Ligesom Microsoft ser også Dell ud til at have høje ambitioner på cloud-området.

Selskabet har stået overfor stigende konkurrence i pc-markedet fra rivaler som Lenovo, der er i stand til at sælge pc'er til meget lave priser, til dels fordi dette selskab er baseret i et marked med billig arbejdskraft.

Derfor er Dell tilsyneladende ved at satse stort på sit opkøb af Wyse og skifte fokus fra pc'er til den næste generation af tynde klienter - med eksempelvis Project Ophelia - der kan vise sig at være velegnede til at levere cloud-tjenester såsom Office 365.

Det er også værd at bemærke, at Microsoft og Dell i forvejen samarbejder med hensyn til cloud.

Dell arbejder for eksempel på en PaaS-løsning baseret på Microsoft Azure, selvom projektet, der skulle have været lanceret i første halvår 2012, er blevet forsinket indtil engang i begyndelsen af i år.

Dell har også lanceret tynde klienter specifikt til Windows 8.

Herudover tilbyder de to selskabet i fællesskab tjenesten Private Cloud Fast Track, der har som formål at hjælpe kunder med at migrere til skyen, ligesom de i fællesskab tilbyder løsninger til administration og virtualisering.

Herudover er der Dells vStart, der er designet til at fungere som en genvej til Microsofts private cloud.

Indtil videre må vi dog vente og se, om Microsoft ender med at hælde milliarder i Dell, så selskabet kan blive privat og forandre sig selv, men begge selskaber kunne tydeligvis få gavn af et sådant partnerskab, da cloud computing vinder større og større udbredelse blandt store virksomheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere