Artikel top billede

Bliver BlackBerry 10 det nye Android?

Den nye BlackBerry 10 platform bliver måske tilgængelig på smartphones fra andre producenter.

Den 30. januar bliver BlackBerry 10 platformen fra canadiske Research In Motion (RIM) officielt lanceret. Samtidig kommer de to første smartphones fra RIM med BlackBerry 10. I et interview med den tyske avis Die Welt siger RIM's topchef, tyske Thorsten Heins, at det kan komme på tale at licensere BlackBerry 10 til andre producenter af smartphones.

"Inden man kan licensere softwaren, skal man vise, at platformen også har et stort potentiale. Først skal vi leve op til vores løfte. Når vi har leveret dette bevis, så er en licensering også mulig," siger Thorsten Heins.

Han understreger, at der stadig er 80 millioner BlackBerry-brugere, og selv om antallet af brugere er faldende, tror RIM alligevel, at der er en stor fremtid for platformen.

"Vi har taget os tid til at bygge en platform, der er fremtidssikret for de næste ti år. Det handler ikke kun om smartphones, men også om anvendelse i eksempelvis biler, som fremover i stigende grad vil være netopkoblede. Vi ser mange nye vækstområder for BlackBerry 10," siger han.

Lanceringen af BlackBerry 10 er vind eller forsvind for RIM, hvor omsætningen næsten er halveret.

Kontante præmier for apps

Thorsten Heins erkender, at der er tale om et helt afgørende øjeblik for selskabet. Derfor har man også gjort alt for at skaffe apps til platformen.

Et af de store problemer for platformen er det forholdsvis begrænsede antal applikationer i forhold til iOS og Android.

Ifølge de seneste tal er der modtaget 19.000 nye applikationer til BlackBerry 10 i de seneste uger, og det skyldes blandt andet, at selskabet lokker med pengepræmier til udviklere og gratis telefoner. Det samlede antal applikationer i BlackBerry World er omkring 100.000.

Der er også et udviklerprogram, hvor RIM garanterer udvikleren en indtægt på mindst 10.000 dollar i det første år, skriver digi.no. Flere af de oprindelige deadlines for at deltage i udvikler-programmet er nu forlænget.

Men Thorsten Heins understreger samtidig i interviewet, at det er applikationernes kvalitet og ikke kvantitet, der er afgørende. Han henviser til undersøgelser, som viser, at halvdelen af alle Android-applikationer kun er downloadet én gang.

Nye telefoner

Samtidig med den officielle lancering af BlackBerry 10 platformen bliver de første to touch-baserede smartphones med softwaren præsenteret den 30. januar. Ifølge IDC har BlackBerry halveret sin andel af smartphone-markedet til 6,7 pct. på et år.

RIM har uden held forsøgt at konkurrere med Apple og Googles Android på smartphone-markedet til private brugere. Men BlackBerry-enhederne er stadig populære i mange virksomheder.

Tendensen er dog, at mange medarbejdere tager deres egne mobile enheder med på arbejde - et fænomen, der også betegnes som BYOD (Bring Your Own Device). Her er det typisk iPhone- og Android-enheder, der dominerer.

I lang tid ignorerede RIM trenden mod touch-telefoner og satsede i stedet på sine klassiske modeller med lille skærm og komplet tastatur.

BlackBerry 10 bygger på operativsystemet QNX, som blandt andet bruges til at styre industrianlæg, atomkraftværker og militærteknologi. Det skulle også garantere, at den nye platform kører stabilt og sikkert.

RIM har allerede afsløret en række nye funktioner som BlackBerry Flow og Hub, der samler alle beskeder, feeds og begivenheder i én fælles central på telefonen, og Balance, der sørger for at adskille personlige og arbejdsrelaterede data.

Her kan man skifte frem og tilbage mellem den private profil og arbejdsmodus, hvor sidstnævnte er beskyttet med kryptering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere