EU: Microsoft skal dømmes

EU-Kommissionen har ladet et udkast til en dom for monopolmisbrug mod Microsoft sive. Dermed er der lagt op til, at Microsoft skal vise konkurrenter mere af Windows-koden og måske udskille Media Player fra styresystemet. Samtidig er en kæmpe-bøde på vej.

Europa-Kommissionen har ladet et udkast til en monopoldom over Microsoft sive til pressen og advokater fra en række selskaber.

Dermed lægger kommissionen op til, at Microsoft skal dømmes for at misbruge sin monopol-lignende stilling inden for styresystemer til pc'er til at tryne konkurrenterne på andre softwaremarkeder.

EU tilkendegav allerede i august, at kommissionen mener, at Microsoft misbruger sit monopol. Dengang fik Microsoft dog mulighed for at indgå i en høring om de sanktioner, som kommissionen skitserede.

Denne gang er der ikke udsigt til samme kompromisvilje fra EU's konkurrencekommissær, Mario Monti. Han vil have Microsoft dømt, inden den nuværende kommission går af i juni.

I udkastet til en dom mod softwaregiganten foreslås blandt andet en bøde, uden der dog er sat størrelse på den. Men alle, der følger sagen, vurderer, at den bliver betragtelig. EU har mulighed for at idømme Microsoft en bøde på op til 10 procent af den årlige, globale omsætning, som i det seneste regnskabsår var på 210 milliarder kroner.

Samtidig kræver EU, at Microsoft åbner for koden til Windows, så det bliver enklere for konkurrenter at skrive programmer, der fungerer sammen med styresystemet. EU er særligt bekymret over, at Microsoft misbruger sin stilling på pc-markedet til at kante sig ind på markedet for software til servere.

Et andet og endnu mere kontroversielt emne er Microsofts lyd- og billedafspiller, Media Player, som er indbygget i Windows. EU mener, at Microsoft dermed holder konkurrenter som Realnetworks ude af markedet. Men flere medier rapporterer om, at EU har juridiske betænkeligheder ved at kræve Media Player helt ud af Windows.

Samtidig har Microsoft ifølge The Wall Street Journal gjort det klart, at selskabet vil anke enhver beslutning, som forhindrer det i at udvide funktionerne, der er indbygget i Windows. Derfor spekuleres der nu i, at EU vil tilbyde Microsoft et kompromis om Media Player for at få et forlig om de øvrige sanktioner.

Udkastet til en dom i sagen minimerer dog chancen for forlig, og alle regner med, at Microsoft vil indbringe enhver afgørelse i sagen for EU-domstolen. En anke til tage flere år at behandle, og sanktionerne træder måske ikke i kraft, før den er afgjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere