Artikel top billede

Samsung lover at det er slut med at spænde ben for Apple

Samsung vil ikke længere forsøge at blokere Apples salg af sine produkter i Europa.

I den aktuelle patentkrig mellem Apple og Samsung har koreanerne nu taget et overraskende skridt. Samsung har trukket alle sine anmodninger om at få forbudt salget af Apple-produkter i europæiske lande tilbage. Der er sager om patentkrænkelse i en række lande, herunder Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Holland.

Den koreanske gigant fortæller i en meddelelse, at man har handlet i forbrugernes interesse.

"Vi mener, at det er bedre, at virksomheder konkurrerer på det åbne marked end ved domstolene," lyder den officielle begrundelse fra Samsung.

Denne beslutning kommer kun én dag efter, at dommer Lucy Koh i San Francisco har afvist en begæring fra Apple, der har forsøgt at få forbudt salget af 26 Samsung-produkter.

Samsungs europæiske udmelding kan tolkes som en håndsrækning til Apple. Nu vil man overlade det til kunderne at afgøre, hvilke produkter der er de bedste.

Men det kan også skyldes pres fra EU-kommissionen, som har krævet, at Samsung skal dele sine patenter med konkurrenterne på "retfærdige" vilkår. EU undersøger i øjeblikket, om Samsung har misbrugt sine patenter til at bremse konkurrencen på smartphone-markedet. Denne undersøgelse startede i januar og er stadig i gang.

Nu spekuleres der i, om Apple og Samsung vil forsøge at nå frem til et forlig, som afslutter alle de juridiske stridigheder mellem de to giganter. Det kan blive meget kompliceret, for der er retssager i en lang række lande. Men Apple er også en af de største kunder hos Samsung, som blandt andet fremstiller skærmpaneler til iPhone.

De igangværende retssager mellem Apple og Samsung i Europa kører videre, men Samsung vil nu kun kræve erstatning og ikke et salgsforbud.

Apple har flere gange fået europæiske domstole til at stoppe salg af Samsung-produkter. Sidste år var det en tysk domstol, der stoppede salget af Samsungs Galaxy tablet-pc, fordi designet angiveligt er kopieret fra Apple.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere