Artikel top billede

Hacker varsler storangreb på banker

En stor bølge af cyber-angreb kan ramme amerikanske banker til foråret.

Helt usædvanligt har en hacker med kaldenavnet VorVzakone varslet et storangreb mod banker og finansielle institutioner i USA til foråret. Den såkaldte "Project Blitzkrieg" skal gennemføres med et meget avanceret trojaner, der inficerer computere og gør det muligt for de kriminelle at få fat i informationer og penge.

McAfee Labs har netop udsendt en rapport, hvor "Project Blitzkrieg" betegnes som en alvorlig trussel.

"Vi mener, at Project Blitzkrieg er en troværdig trussel mod den finansielle industri, og det ser ud til, at projektet skrider fremad som planlagt. Hidtil har det ikke inficeret tusindvis af ofre, og vi kan ikke direkte bekræfte nogle tilfælde af svindel, men angriberne har været i stand til at køre deres operation uden at blive opdaget i nogle måneder og inficere nogle hundrede computere," hedder det i rapporten.

VorVzakone har opfordret andre kriminelle til at gå med i aktionen. Flere sikkerheds-eksperter mener, at det er fup eller at aktionen er afblæst nu, fordi den er blevet kendt i offentligheden, men McAfee vurderer, at der er grund til bekymring. De har fundet beviser for, at VorVzakone allerede har brugt en trojaner til at inficere mellem 300 og 500 computere i USA.

McAfee mener, at de cyber-kriminelle vil gå efter udvalgte grupper af kunder hos investeringsbanker og mindre pengeinstitutter og dermed forsøge at undgå at blive opdaget.

Meldingen om angrebet mod 30 banker i USA til foråret er spredt i et lukket russisk-sproget online-forum. Selvom McAfee vurderer, at advarslen er troværdig, kan det også være en snedig fælde, hvor de russiske myndigheder forsøger at få cyber-kriminelle til at afsløre deres identitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere