3G-nøl tager politikerne på sengen

De danske politikere havde ikke forestillet sig, at mobilselskaberne ville investere i en 3G-licens uden at give danskerne adgang til at købe tjenester på netværket. Men det får dem ikke til at ryste på hånden.

Det kommer fuldstændigt bag på de danske politikere, at mobilselskabet 3 næppe får konkurrence inden for de avancerede og lynhurtige 3G-netværk i år, i det de tre øvrige licenshavere, TDC, Orange og Telia, ikke vil love, at de begynder at sælge 3G-produkter inden nytår.

Da politikerne i efteråret 2001 besluttede at sælge de fire danske 3G-licenser på en auktion, ville politikerne nemlig sikre sig, at mobilselskaberne udbreder teknologien til danskerne.

Det skete ved, at de indbyggede en forpligtelse til at udbygge netværkene. Inden udgangen af i år skal selskabernes 3G-net dække 30 procent af befolkningen og 80 procent inden udgangen af 2008.

Ikke politikernes forventning

Politikerne havde blot ikke forestillet sig, at de mobilselskaber, som i forvejen har et dansk netværk, ville leve op til kravene i deres 3G-licenser og samtidig undlade at sælge produkter til danskerne.

- Det var ikke, hvad vi havde forestillet os. Vi troede, at alle ville begynde at tjene penge på det i forbindelse med udrulningen, siger Socialdemokraternes it- og teleordfører, Thomas Adelskov.

Også de Radikale er overraskede.

- Jeg synes, at det lyder meget mystisk. Der er en forventning om, at folk skal kunne købe produkter i netværket, når det rulles ud, lyder det fra den radikale ordfører, Morten Helveg Petersen.

- Alle havde en forventning om, at hvis selskaberne betalte en masse penge for licensen, så ville de også rulle tjenesterne hurtigt ud. Princippet med auktionen var netop, at vi fik en afspejling af, hvad selskaberne kan tjene på 3G, tilføjer han.

Skulle ikke tages kvælertag

Socialdemokraterne og de Radikale havde regeringsmagten, da den danske 3G-auktion blev besluttet og gennemført, men der stod et bredt politisk flertal bag auktionen.

Trods den umiddelbare fiasko for 3G på det danske marked, hvor den eneste aktive spiller, mobilselskabet 3, har under en promille af de danske mobilkunder, er Thomas Adelskov dog stadig fortrøstningsfuld.

- Lad os nu se, om det ene selskabs engagement får den konsekvens, at de andre simpelthen ikke kan lade være med at rulle produkterne ud. Hvis 3 får succes, så går de andre også med, vurderer han.

Han tilføjer, at forudsætningen for at holde en auktion over 3G-licenserne hele tiden har været, at "der ikke skulle tages kvælertag på selskaberne".

Fortryder ikke auktion

Thomas Adelskov fortryder ikke, at politikerne valgte en auktion i stedet for de såkaldte skønhedskonkurrencer, som danske telelicenser indtil 2001 blev tildelt ved.

I skønhedskonkurrencerne blev licenserne tildelt, efter hvor hurtigt selskaberne ville forpligte sig til at udbygge netværkene, og hvilke produkter de ville tilbyde på dem.

Thomas Adelskov henviser til, at der ikke er kommet meget mere gang i den mobile Tetra-teknologi, der egner sig særligt til nød- og beredskabstjenester, end i 3G.

Tetra-licenserne blev ellers tildelt ved en skønhedskonkurrence, men siden har IT- og Telestyrelsen slækket på minimumskravene efter ønske fra selskaberne.

Morten Helveg Petersen mener dog, at erfaringerne med de danske 3G-selskabers nøl bør indgå i overvejelserne, inden politikerne næste gang beslutter sig til at sætte licenserne til trådløse teknologier på auktion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere