Artikel top billede

Så let scorer du billige drinks med mobilen

Nyt site guider dig til billige drinks eller fester, når du skal i byen. Bag tjenesten står tre studerende og Just-Eat-iværksætteren Jesper Buch.

Man kan næsten ikke tilbringe en dag på internettet uden at støde på endnu en Groupon-klon i stil med Sweetdeal eller Downtown. Så det kræver fantasi at skille sig ud i rabat-ræset.

Det har de tre studerende kammerater i Drinkster.dk gjort. Så meget, at mangemillionær og iværksætter Jesper Buch har investeret et syvcifret beløb i firmaet og nu selv vil hjælpe det unge hold mod dansk og international succes med deres tjeneste, som kan give sine brugere billige byture.

"Jeg kan godt lide, når nogle er first movers, men vigtigst for mig så kunne jeg fornemme, at drinkster-drengene havde ild i øjnene og brændte for deres koncept, og det vil jeg gerne være en del af," lyder den korte begrundelse fra Jesper Buch.

Jesper Buch er i dag involveret i Miinto, Autobutler og Mentaline.

Vi bringer happy hour på nettet

Men hvordan twister Drinkster sit rabatkoncept i forhold til resten af tilbudsjæger-tjenesterne?

"Det der definerer mange af de andre dailydeal-koncepter er, at de tilbyder en rabat på et eksisterende produkt, som kun er gældende i 24 timer, og som man kan indløse senere. Det gør vi ikke. Vi har i stedet taget den happy hour, som folk kender, og gjort den online. Tilbuddet er ikke kun gældende én dag. Det er det 24-syv. Eller hvor lang tid baren har tænkt sig at fortsætte," siger Mads Lund, der startede Drinkster med Henrik Lysgaard Jensen og Mads Schjølin. Alle tre er cand.merc.'er fra CBS.

På Drinkster.dk eller via apps kan man, selv når man er på vej i byen, købe billige drinks, bestille bord eller købe komplette festpakker med indgang og velkomstdrink bestilt.

Blandt forretningsdrivende og virksomheder, der anvender Groupon-lignende tjenester, er der en voksende utilfredshed over, at man vænner kunderne til, at der altid kommer et tilbud om hjørnet - og derfor bliver de aldrig loyale kunder.
Det er Drinkster-konceptet ikke ramt af, mener Mads Lund.

"Når du køber noget på Downtown, Sweetdeal eller hvad de måtte hedde, køber kunden det hele på én gang. Og så går han igen. Når du køber noget via os, køber du oftest noget mere. Det er sjældent, man går i byen og drikker én genstand. Mange steder har allerede tilknyttede promotere, der tjener lidt på at få kunder ind i butikken. Vi er bare deres online promotere," siger Mads Lund til ComON.

"Hos traditionelle rabattjenester lokker man kunderne ned i butikken første gang uden at tjene på besøget. Det gør man først, anden gang de kommer tilbage. Hos os tjener man på dem ved første besøg".

Økonomien og vækstmulighederne tror Jesper Buch så meget på, at han især vil fokusere sin investering på markedsføring.

"Pengene er primært øremærket til drift. Især markedsføring. Hver gang vi har holdt møde med Jesper, og han kigger på vores tal, plejer han at sige: Det ser fint ud. Men kan vi ikke lige tilføje et nul eller fordoble markedsføringsbudgettet?" griner Mads Lund.

Drinkster åbnede i København i år og er nu også til stede i Odense, Aarhus og Vejle. Firmaet tjener penge ved gebyrer på hver handel.

Drinkster har desuden vundet den danske del af Nordic Startup Awards i studenterkategorien og skal i aften dyste i finalen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere