Artikel top billede

Microsofts sociale netværk er nu åbent for alle

Microsoft er nu klar med en ny version af sit sociale netværk Socl, der er tilgængelig for alle brugere.

Nu kan alle prøvekøre den nye version af Microsofts sociale netværk Socl (udtales "social"), som blev lanceret i en tidlig betaversion i december 2011. Betaen har indtil nu været begrænset til en lille gruppe af brugere, men nu kan alle med en Facebook- eller Microsoft-konto melde sig til. Det melder ZDNet.

Socl bliver beskrevet som en blanding mellem et socialt netværk og en søgemaskine, og de første testbrugere har været studerende på nogle få amerikanske universiteter.

Facebook startede på samme måde. Det blev lanceret på Harvard-universitetet, og først senere blev det tilgængeligt for en bredere målgruppe.

Microsoft har bygget Socl med det nye programmeringssprog Typescript, der blev præsenteret i Aarhus på Goto-konferencen i oktober.

De grundlæggende funktioner i Socl er de samme, som kendes fra andre sociale netværk. Man kan dele statusopdateringer med tekst, billeder og video, oprette grupper og finde andre studerende med lignende interesser. Men brugerfladen skulle være mere simpel end andre tjenester.

Microsofts egen søgemaskine Bing spiller en central rolle på Socl. Alle posteringer på Socl bliver også tilgængelige gennem Bing - medmindre man har markeret, at de skal være private.

Socl startede som et forsøg på at forbedre søgemaskinen, men skiftede senere fokus og handler nu om, hvordan man finde nye samarbejdsformer og nye måder at dele sine kontakter på. Det er en meget billedtung tjeneste, der kan minde lidt om Pinterest.

En af de unikke funktioner på Socl er de såkaldte "video parties", hvor man kan samle videoer om et bestemt emne og dele dem med vennerne.

Selv om tjenesten nu er åben for alle brugere, er den stadig i betafasen, og der er ikke sat dato på, hvornår den skal lanceres kommercielt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere