Artikel top billede

Færre går i biografen efter lukning af stor fildelings-tjeneste

To forskere har fundet frem til, at den globale biografomsætning er faldet efter lukningen af Megaupload.

I januar 2012 blev internet-tjenesten Megaupload lukket efter en FBI-aktion i New Zealand, hvor den farverige stifter Kim Dotcom blev anholdt i sin landejendom. Det skulle være et stort slag mod piratkopieringen af film på nettet, men to forskere hævder nu, at det faktisk har fået biografomsætningen til at falde. De mener, at Megaupload har været med til at markedsføre nye film.

Den nye rapport "Piracy and Movie Revenues: Evidence from Megaupload" er skrevet af Jörg Claussen fra Copenhagen Business School og Christian Peukert fra Ludwig-Maximilians-universitetet i München.

Forskerne har undersøgt hvordan 1.344 film har klaret sig i biograferne i 49 lande. De store blockbuster-film, der bliver markedsført med gigantiske budgetter, har faktisk klaret sig lidt bedre efter Megaupload-lukningen. Men når det gælder mindre produktioner, er der en negativ effekt.

Det forklares med netværks-effekter, hvor fildeling fungerer som en mekanisme til at sprede informationer om nye film fra forbrugere, som ikke vil betale til dem, der er parat til at gå i biografen og se filmen.

Det konstateres dog samtidig, at den negative effekt er så lille, at den er ubetydelig. Men det skulle i hvert fald være sikkert, at der ikke har været et stort spring i biografomsætningen efter lukningen af Megaupload.

Kim Dotcom arbejder i øjeblikket på en ny tjeneste, Mega, der skal lanceres på årsdagen for hans anholdelse og lukningen af Megaupload den 20. januar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere