Artikel top billede

(Foto: churchstreetmarketplace, creative commons fra Flickr)

Medier: Forbud mod lyd i annoncer ødelægger konkurrencen

Politiker efterlyser forbud mod lyd i reklamer. Men regelsættet har eksisteret siden 2004.

Socialdemokratiets it- og teleordfører, Trine Bramsen, skabte i sidste uge overskrifter med sit forslag om at forbyde lyd, der afspilles, uden at man har klikket på "play" i bannerreklamer.

Men der er ikke brug for forbud, mener brancheforeningen Danske Medier. Der findes allerede velfungerende regler, og et forbud kan ende med at spænde økonomisk ben for hjemmesider og annoncører, lyder argumentet.

Trine Bramsen mener, at larmende reklamer er så forstyrrende, at der bør lovgives om dem, ligesom der er regler for, hvordan reklamer udformes i det offentlige rum.
 
Men Danske Medier mener, at de branchestandarder, som har eksisteret siden 2004, holder de værste reklamer fra døren.

Branchestandarderne aftalt mellem medier og annoncører anbefaler, at der bør være en tydelig start- og stop-knap i et banner med lyd. Branchen accepterer, at lyd startes blot ved mouse over, men at lyden i så fald først bør afspilles, ét sekund efter at man har ført musen hen over banneret, og at den skal standse straks, når man fjerner musen fra bannerannoncen.

"Bannerannoncer er den væsentligste indtægtskilde for netmedierne, og lyd er en del af mange annoncer. Hvis man skulle finde på at forbyde brug af lyd, vil det kunne få konsekvenser for mediernes annonceindtægter, da det kan presse priserne. Og dét på et annoncemarked, der i forvejen er meget presset," siger Morten Helveg Petersen, viceadministrerende direktør i Danske Medier, i en pressemeddelelse.

"Skru selv ned for lyden"

Men it- og teleordføreren vil have branchen til at droppe lyd i reklamer fuldstændig.

"Jeg så langt hellere, at branchen selv lod være med at bruge disse dybt generende reklamer, hvor man ikke selv aktivt aktiverer lyd. Så ville vi undgå at skulle tage politisk aktion på dette produktivitetsnedsættende reklameindslag på vores computere," siger Trine Bramsen (S) til ComON.

Hun ser ikke et konkurrenceforvridende aspekt i at have retningslinjer for lyd, der kun gælder i Danmark.

"Jeg har nu rejst ideen over for de øvrige regeringspartier, der er positive. Vi skal dog under alle omstændigheder have det teknisk og juridisk vurderet, før det bliver et reelt lovforslag. Der vil det konkurrencemæssige element naturligvis også indgå," siger hun.

Debattøren Henrik Dahl mener ikke, at det er en politisk opgave at skabe ro i bannerannoncer. Han skriver sarkastisk i Berlingske, at Trine Bramsen og andre, der lader sig irritere over lyden, skal vide, at alle computere er udstyret med en volumenknap, som kan skrues op og ned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere