Artikel top billede

Google: FN vil overtage internet

Google advarer nu om, at nogle regeringer prøver at få større statslig kontrol over nettet.

Den 3. december skal internettets fremtid diskuteres på et FN-møde med repræsentanter for alle verdens lande bag lukkede døre. Flere lande støtter et forslag om, at kontrollen over nettet skal overdrages til FN-organisationen ITU og dets medlemmer. Det har nu fået Google på barrikaderne. Søgegiganten har startet en informations-kampagne, der skal skabe opmærksomhed om planerne.

"En fri og åben verden afhænger af et frit og åbent web," lyder overskriften på kampagnen, hvor det hævdes, at nogle lande vil øge censuren og regulere nettet.

"Regeringer der arbejder bag lukkede døre skal ikke have lov til at bestemme nettets fremtid. De milliarder af mennesker som bruger nettet rundt om i verden skal også høres," lyder budskabet fra Google.

I december afholdes World Conference on International Telecommunications (WCIT) i Dubai, og et af programpunkterne er en genforhandling af en traktat om international telekommunikation fra 1988.

En del af dokumenterne er på forhånd sluppet ud på WCITLeaks. I sidste uge kunne CNET fortælle, at Rusland ønsker at overdrage kontrollen over nettet til de nationale regeringer og ITU.

Det vil betyde et meget dramatisk indgreb i nettets administration, der i dag ligger hos tekniske organisationer som ICANN og Internet Society.

Der er 193 FN-medlemslande, som hver især har én stemme på WCIT-mødet, men det er uklart, hvor mange der støtter det russiske forslag. Rusland foreslår, at der skal tilføjes en ny sektion om "IP-baserede netværk" til traktaten.

Et af ændringsforslagene betyder, at medlemslandene skal have "den suveræne ret til at administrere internettet i deres eget nationale territorium og styre de nationale domænenavne".

Efter de seneste dages omtale har Rusland nu ændret sit oprindelige forslag, men det ser ud til, at ændringerne kun er kosmetiske. Det kræves fortsat, at de nationale regeringer skal have en udvidet rolle.

Det frygtes, at lande som Rusland, Iran og Kina vil forsøge at bruge FN-mødet til at opnå større kontrol over nettet og begrænse den frie kommunikation online. Men ITU har hele tiden understreget, at man ikke har noget ønsket om at overtage kontrollen med nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere