Pornofirma: Kazaa kan bremse pirater

Et pornofirma appellerer nu til den amerikanske regering om at tvinge fildelingstjenesten Kazaa til at indføre filtrering for at beskytte ophavsretten. Kazaa afviser, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Et pornofilmselskab har i et brev til den amerikanske kongres påpeget at fildelingstjenester som Kazaa snildt kunne installere teknologi, som kan sortere ophavsretsligt beskyttet materiale fra. Det skriver Reuters.

Men fildelingstjenesten vælger at lade være, lyder anklagen fra pornoselskabet Titan Media, som i sidste måned officielt bad Kazaa om at blokere 1.400 af selskabets film fra tjenesten.

Titan Media får i brevet medhold fra en række uafhængige eksperter, som hævder, at en sådan teknologi er tilgængelig og at det både ville være relativt nemt og billigt for Kazaa at installere den.

- Hvis du har computerkraften til at lave disse søgninger, så har du også mulighed for at bruge computerkraften til at filtrere direkte, siger Darrell Smith ifølge Reuters.

Teknologien findes i dag

Han mener, at den samme teknologi, som Kazaa bruger til at identificere de sange eller film, som brugerne søger efter, kan bruges til at filtrere beskyttet materiale fra.

Darell Smith stod for teknologien i fildelingstjenesten Morpheus, som på et tidspunkt delte sin teknologiske platform med Kazaa.

Han har dog også sine egne kartofler at hyppe, for han er i gang med at sætte et nyt fildelingsnetværk ved navn M-Terra op, og den tjeneste skal netop tage højde for ophavsrettigheder.

Darell Smiths udtalelser bliver imødegået af en af Kazaas advokater, som påpeger, at filtreringsteknologier nemt kan omgås, skriver Reuters.

Sharman Group, som ejer Kazaa, har længe fastholdt, at det ikke er muligt at styre indholds-flowet i fildelingstjenesten, fordi brugerne forbindes direkte til hinanden - ikke via centrale servere.

Påstand skal prøves

Direktøren for en sammenslutning af fildelingstjenester, Adam Eisgrau fra P2P United, mener, at Titan og andre firmaers påstande må komme an på en prøve i en kongres-høring.

- Hvis den her enhjørning af et program vitterlig eksisterer i softwareskoven, så er det op til de virksomheder, der bliver ved med at hævde, de har set den, i det mindste at fremlægge en video, som kan komme i tv-avisen, lyder den syrlige kommentar ifølge Reuters.

En hollandsk højesteretskendelse slog før jul fast, at Kazaa ikke kunne holdes ansvarlig for, hvad tjenestens brugere foretager sig, og at tjenesten derfor ikke kan kendes for ulovlig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere