Artikel top billede

Twitter nulstiller kodeord efter hacker-angreb

Tusindvis af Twitter-brugere er blevet informeret om, at deres konto er blevet hacket. En række store medieorganisationer er også ramt.

Det ser ud til, at Twitter har været udsat for et større hacker-angreb. Twitter har sendt e-mails til tusindvis af brugere for at informere dem om, at deres Twitter-konto kan være kompromitteret. Det sociale netværk har ikke afsløret kilden til angrebet, eller hvordan det er gennemført, og man vil heller ikke fortælle, hvor mange brugere der er berørt.

Men det skulle være sikkert, at en række store medieorganisationer er ramt. Det gælder blandt andet BBC og Techcrunch.

"Når vi vurderer, at en konto er blevet kompromitteret, bliver kodeordet nulstillet, og vi sender en e-mail til kontoindehaveren med besked om, at det er sket og en vejledning til at oprette et nyt kodeord. Det er en normal del af vores procedure for at beskytte brugerne," skriver Twitter i mailen.

Men denne gang ser det ud til, at Twitter har nulstillet for mange kodeord.

"I dette tilfælde har vi ved en fejl nulstillet kodeord for et stort antal konti, ud over dem som faktisk er blevet kompromitteret. Vi beklager, at dette kan have skabt besvær og forvirring," slutter mailen.

En del af de brugere, som har modtaget mailen, fortæller, at nogle af deres tweets er blevet slettet, mens andre har opdaget, at spam-links er blevet lagt ud i deres navn. Det er helt typiske tegn på, at kontoen er blevet hacket.

BBC oplyser, at man har modtaget advarslen for en række af sine Twitter-konti. Men nogle brugere har kritiseret, at mailen fra Twitter selv ligner en falsk phishing-besked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere