Kodak øjner sin fremtid i kameratelefonerne

Kodak, som helt udfaser produktionen af traditionelle film-kameraer, vil hjælpe kunderne med at udnytte potentialet i mobiltelefonernes kameraer. Det skal blandt andet ske via fotoautomater og software, der sætter styr på billederne.

Kamera- og fotofilmproducenten Kodak udvider sin digitale strategi yderligere og satser på at blive den aktør, der sikrer folk orden i de digitale billeder fra kameratelefonerne og leverer papirprint af amatørfotografernes anstrengelser, skriver avisen Financial Times.

Det skal ske via Kodaks selvhjælpsautomater, som nu i stigende grad stilles op i større butikker i amerikanske byer.

Kodak har allerede opstillet 50.000 automater på verdensplan og har netop indgået aftale med en amerikansk detailkæde, som skal stille yderligere 3.000 automater op i butikkerne.

Her kan folk hjælpe sig selv til print af kameratelefonernes billeder. Kodak vil også sælge software, der gør det nemt at organisere sine billeder fra kameratelefonen på internettet.

Kameratelefoner vil boome om få år

Her får fotogiganten dog konkurrence fra en helt traditionel kant, idet også Fujifilm planlægger en service for kameratelefoner i samarbejde med den amerikanske mobiloperatør AT&T wireless, skriver avisen.

Fokuset på kameratelefoner er ikke grebet ud af den blå luft af fotoproducenten, der nu helt stopper fremstillingen af traditionelle film-kameraer.

Analysevirksomheden IDC anslår, at der vil være cirka 800 millioner kameratelefoner i brug i 2007.

På det tidspunkt vil der være kameraer i op til 70 procent af de mobiltelefoner, der langes over disken, spår IDC.

Nogle analytikere advarer dog om, at folk måske ikke vil interessere sig så meget for print af telefon-billederne, fordi kvaliteten er for ringe. Andre mener, at ventetiden vil blive for lang ved automaterne, når folk fifler med udsnit og printordrer, skriver Financial Times.

- Automaterne har da en fremtid. Men vi er overbevist om, at de fleste print vil blive lavet derhjemme, siger David Hauter fra analyseselskabet Gartner Group ifølge avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere