Artikel top billede

Drop din egen webshop: QXL inviterer netbutikker indenfor

Er det for dyrt eller bøvlet at drive webbutik? Så flyt din butik ind hos kræmmer- og auktionsportalen QXL.

Auktionsportalen QXL vil tjene penge på at lægge serverplads til små netbutikker og hjælpe med at tiltrække kunder til webbutikkerne.

Derfor er QXL-shops blevet lanceret.

Butikkerne kommer til at ligge på QXL.dk, men i afgrænsede områder. Konceptet er tidligere set hos både Amazon og eBay, der også lader webbutikker oprette butikker. 48 butikker er oprettet som en del af en beta-test. Et eksempel er 4Mobil.

QXL håber at kunne skabe nye kunder til de selvstændige webbutikker ved at eksponere dem for auktionsportalens anslåede 500.000 oprettede profiler.

"Det er en udbredt misforståelse, at det er nemt at drive butik på nettet. Man skal selv sørge for en betalingsaftale til at modtage penge, bygge sin online butik og bruge tid og penge på at drive kunderne ind. Med vores nye tiltag kan butikkerne koncentrere sig om at købe de rigtige varer hjem og servicere deres kunder, mens vi leverer trafikken og kunderne," siger adm. direktør Steen Trier fra netauktionen QXL i en pressemeddelelse.

Tankegangen er heller ikke helt ulig den, der ligger bag den danske opstartsvirksomhed Købstaden.dk, som vil lave en samlet shopping-portal og sælge webbutiksløsninger til små virksomheder. Købstaden.dk åbnede officielt i sidste måned.

Det er som at flytte ind på Rådhuspladsen

"For rigtig mange netbutikker vil det svare til at flytte sin butik fra en sidegade i en lille provinsby til Rådhuspladsen på en travl lørdag eftermiddag. Vi har trafikken, og nu deler vi ud af den," siger direktør Steen Trier.

Webbutikker, der anvender QXL's løsning, kan sælge til faste priser eller vælge QXLs løsning med auktioner. Sidstnævnte mener direktøren kunne være en god mulighed, hvis firmaer har behov for hurtigt at få tømt ud i lagerbeholdninger.

En anden fordel ved at lægge sin webbutik ind under QXL's paraply skulle være, at butikkerne får en tilfredsheds-score - i stil med Trustpilot. Det skulle ifølge direktør Steen Trier give handlende lidt mere sikkerhed.

En QXL Shop er gratis i tre måneder i en testfase. Det er ikke muligt at få oplyst, hvad QXL forventer at kræve i betaling efter prøveperioden. Det kan blive i størrelsesordenen 500 kroner om måneden.

QXL er tidligere blevet pålagt at give returret på bortauktionerede varer. Det gælder også for bortauktionerede varer i de "hostede" webbutikker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere