Torsdagens aviser om it

Danske teknologiaktier stiger støt. Teleanalytiker: Song-investering er risikabel. Penge til internet-baseret alarmsystem. Teleselskaber vil først overføre numre i 2007. Guldcertifikat til e-læringsvirksomhed. Revisorer undsiges i TDC-sag.

Danske teknologiaktier stiger støt

Teknologiaktierne stjal rampelyset på fondsbørsen i går, hvor GN Store Nord ledte feltet. Selskaber som B&O, RTX Telecom og Columbus IT er steget med 20 til 30 procent på få uger. En aktieanalytiker fra Gudme Raaschou spår, at aktiefesten i it-sektoren ikke er forbi endnu. (Børsen)

Teleanalytiker: Song-investering er risikabel
Når Song Networks sløjfer sin milliardgæld i sit danske datterselskab, er det en risikabel satsning, mener teleanalytiker John Strand. Han kalder selskabet "nødlidende" og tror ikke på, at investeringen i selskabet nogensinde vil blive hevet hjem. Direktøren i Song Networks Danmark håber på, at et eventuelt samarbejde med TDC kan give gang i forretningen. (Børsen)

Penge til internet-baseret alarmsystem

Et internetbaseret alarmsystem fra virksomheden Linksec nyder stor tiltro fra investorerne, der udgøres af Vækstfonden, Cat Symbion samt fem private investorer. De har skudt 30 millioner kroner i selskabet og tror på, at Linksec kan skabe en milliardforretning på internet-baseret videoidentifikation. (Børsen)

Teleselskaber vil først overføre numre i 2007

Brancheorganisationen Teleindustrien har netop afleveret en ansøgning til IT- og Telestyrelsen, hvor man beder om, at den såkaldte krydsportering udsættes yderligere tre år til 2007. Fra april i år skulle det ellers være muligt at flytte mobilnumre til fastnettet og omvendt. Det ærgrer Dansk IT, der gerne vil holde fast i den hidtidige frist. (Erhvervsbladet)

Guldcertifikat til e-læringsvirksomhed

Det københavnske e-læringsfirma Etiro med kun to medarbejdere har fået Microsofts guldcertificering for et program, som understøtter design af nye e-læringsmoduler. Det har skabt interesse fra store amerikanske selskaber som Citibank og Bank of America. (Berlingske Tidende)

Revisorer undsiges i TDC-sag

TDC's revisionsfirma Pricewaterhousecoopers (PWC) bliver undsagt af sin egen brancheforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR). Det sker, fordi revisionsfirmaet har forsøgt at nedtone sin rolle omkring et notat, der kan have været medvirkende til, at skatteministeren undlod at lukke det skattehul, som sparede TDC en milliard kroner i skat. FSR siger nu, at notatet stammer fra PWC. I går måtte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) svare på spørgsmål fra oppositionen omkring revisionsfirmaets rolle i sagen. (Morgenavisen Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere