Stor dansk ordre til Navision-konkurrent

ERP-selskabet Visma har fået rederiet DFDS som kunde og dermed fået hul på markedet for større danske virksomheder. Men det er fortsat de mindre, som er i fokus for Visma, der tror på stærk vækst i 2004.

Rederiet DFDS har taget et ERP-system fra selskabet Visma i brug, og det norske ERP-selskab kan nu bryste sig af sin første større danske kunde.

Direktør for Visma i Danmark, Kim Toft Madsen, betegner det som et gennembrud for selskabet. Alligevel kommer man ikke til at se Visma slås med de helt store ERP-giganter om de største danske virksomheder.

- Vi går ikke aktivt efter dem, men det viser bare, at systemet sagtens kan fungere i en større virksomhed. Vi fokuserer fortsat primært på små og mellemstore virksomheder, siger Kim Toft Madsen.

Skal de store selskaber i fold, skal det derfor primært ske ved, at systemerne vokser med kunden, forklarer han.

Stor vækst i forhandlere

Dermed er den største konkurrent fortsat det nu Microsoftejede Navision, som har godt fat i markedet, men Kim Toft Madsen har store forventninger til året.

I 2003 fik selskabet 74 nye kunder, en stigning på 80 procent. Samtidig er forhandler antallet steget fra 13 til 25 i årets løb, selv om nogle forhandlere også blev valgt fra igen.

- Derfor er vores mål for i år endnu mere ambitiøse, for de er ikke rigtig begyndt at sælge endnu. Vi forventer at få 150 til 200 nye kunder i år, siger Kim Toft Madsen, der nævner Munk It og Pc System Gruppen som nye forhandlere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere