Artikel top billede

Forrester: Windows 8 er ikke en mirakelkur for Microsoft

Tablet-computer og smartphones har undergravet Microsofts dominerende position på OS-markedet, lyder det i ny rapport.

Lanceringen af Windows 8 fredag i denne uge kommer for sent til at rette op på Microsofts faldende markedsandel på styresystemer til computere, mobiltelefoner og tablet-computere. Sådan konkluderer det amerikanske analysefirma Forrester i en ny rapport med titlen: "Windows: The Next Five Years".

Rapporten er omtalt i det amerikanske kanalmedie Redmond Channel Partner, som fra rapporten citerer, at Microsoft de seneste fem år har mistet sin dominerende markedsposition indenfor styresystemer (OS/Operating Systems).

Hvor Microsoft i 2008 var en suveræn nummer et med 70 procent af OS-markedet, er den andel i dag faldet til omkring 30 procent.

Den væsentligste forklaring er fremkomsten af tablet-computere, smartphones og andre mobile enheder, hvor firmaer som Google og Apple med deres styresystemer har stukket kniven dybt i bugen på Microsoft.

Ifølge Forrester-analytiker Frank Gillett vil lanceringen af Windows 8 kun i bedste fald stoppe blødningen for Microsofts position på markedet.

"Windows 8 vil bremse nedgangen og stabilisere Microsofts andel på omkring 30 procent frem til 2016," skriver Gillet i et blogindlæg.

"Vi forventer, at Microsoft i 2016 vil have omkring 27 procent af salget af tablets, men kun omkring 14 procent af smartphone-salget. Og nogle af os er endda meget i tvivl, om den overhovedet når 14 procent," lyder det fra Frank Gillett.

Windows 8, der har en touch-baseret brugerflade, minder meget om det tilsvarende Windows Phone OS. Det bliver lanceret på en række forskellige computertyper fra traditionelle stationære maskiner til laptops, ultrabooks og tablet-computere. Samtidig udruller Microsoft sin egen Surface-tablet, som kunder har kunnet bestille siden sidste uge.

Ifølge Forrester-rapporten vil Microsoft fortsat dominere det traditionelle pc-marked i den nære fremtid, mens Apples iPad ligger i spidsen på tablets og Googles mobil-OS Android har taget teten på mobiltelefoner.

Ifølge Forrester er Microsofts position ændret fra at være markedsledende til at være en blandt flere jævnbyrdige konkurrenter på markedet for personal computing.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere