Artikel top billede

Ecuador vil sende Wikileaks-stifter til Sverige

I den diplomatiske krise om Julian Assange er der nu tegn på et kompromis.

Sagen om Julian Assange har udviklet sig til en diplomatisk krise mellem Ecuador og Storbritannien. Wikileaks-stifteren sidder fortsat på Ecuadors ambassade i London, hvor han har opholdt sig siden den 19. juli. Det sydamerikanske lands regering har besluttet at give politisk asyl til australieren, men briterne står klar til at anholde ham, så snart han forlader ambassaden.

Nu er der tegn på bevægelse i sagen. Ecuadors udenrigsminister Ricardo Patino har foreslået at Assange kan rejse til Stockholm med fuld diplomatisk immunitet. Assange har fået statsborgerskab i Ecuador og han har status som ansat på ambassaden, hvilket skulle give ham den samme beskyttelse som andre diplomater. Men Storbritannien har nægtet at anerkende dette.

Ricardo Patino foreslår at de svenske myndigheder kan afhøre Assange på Ecuadors ambassade i Stockholm.

Han vil nu tage kontakt til den britiske udenrigsminister William Hague under FN-generalforsamlingen i New York i denne uge.

Den lille ambassade tæt ved Harrods i London er blevet centrum for en enorm mediebevågenhed, og der har været flere demonstrationer foran bygningen, som er omringet af politi.

Men det virkelige drama udspiller sig i regeringskvarteret Westminster to kilometer længere mod øst og i Ecuadors hovedstad, Quito. I et dokument, som avisen The Guardian har fået fat i, truer den engelske regering med at storme ambassaden.

"Vi er ikke en britisk koloni," lød svaret fra Ricardo Patino i sidste måned.

Ecuador har begrundet sin beslutning om at give politisk asyl med, at Assange risikerer at blive udleveret til et land med dødsstraf. Det kan kun være USA. Men svenskerne har afvist, at man vil sende Wikileaks-frontmanden til et andet land.

Han har stadig ikke sigtet i sagen om seksuelle overgreb, men kun efterlyst af det svenske politi, som ønsker at afhøre ham.

Senest er der sat spørgsmålstegn ved en del af det bevismateriale, der indgår i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere