Tirsdagens aviser om it

Danske it-virksomheder eksporterer mere end landbruget. Fotohandlere klager over TV2. Hjemme-bredbånd sælger flere hjemme-pc'er. Cygate slår streg over dansk gæld. Mobilforhandlere i garanti-klemme.

Danske it-virksomheder eksporterer mere end landbruget

Eksporten fra den danske it-branche vil i år indhente landbruget, som hidtil har været det største eksporterhverv herhjemme, viser en ny analyse fra IT-Brancheforeningen. "It-eksporten har en årlig vækst på omkring 10 procent. Landbrugseksporten har en vækst på det halve," siger foreningens direktør, Jakob Lyngsø. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Fotohandlere klager over TV2

Danmarks Fotohandlerforening og Dansk Handel & Service er oprørte over, at TV2 tilbyder fysiske kopier af digitale billeder via sin internetportal. Fotohandlerne mener, at det er konkurrenceforvridende, fordi TV2 modtager licensmidler til sin medievirksomhed. Rune Bech, som er direktør for TV2/Interactive, afviser kritikken og siger, at fremkaldelse af digitale billeder er beslægtet med medievirksomhed, og at der er vandtætte skotter mellem de kommercielle aktiviteter og de public service-forpligtelser, som tv-stationen modtager licensmidler til. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Hjemme-bredbånd sælger flere hjemme-pc'er

Flere end 100.000 danskere har i dag en bredbåndsforbindelse som personalegode, og ifølge TDC smitter det af på salget af hjemme-pc'er. Teleselskabet har selv solgt 1.000 pc'er via hjemme-pc-ordningen alene i december. Analyseselskabet IDC forventer et stigende salg af hjemme-pc'er i år, hvor det kan nå op på 25.000. Det er dog stadig langt mindre end under den tidligere hjemme-pc-ordning. (Erhvervsbladet)

Cygate slår streg over dansk gæld

Den svenske it-virksomhed Cygate har på ny slået en streg over den gæld, som det danske datterselskab har til koncernen. Dermed har svenskerne i alt hjulpet det danske selskab med 26 millioner kroner siden købet af netværksfirmaet Benau i 2001. (Børsen)

Mobilforhandlere i garanti-klemme

Danske forhandlere af mobiltelefoner er fanget i en klemme, fordi verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, kun giver et års garanti på sine mobiltelefoner. Det samme gælder Sonyericsson. Forhandlerne er derimod tvunget til at yde kunderne to års reklamationsret. De reparationer, som foregår i det andet år, skal forhandlerne selv betale for. Ifølge Kurt Ovi, som driver en forhandlerkæde under samme navn, betyder det, at han hellere vil sælge mobiltelefoner fra Siemens, som selv betaler for reparationer i hele den periode, som reklamationsretten dækker. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere