SAS skal give CSC lov til nye luftfartskunder

Købet af Scandinavian IT Group er bundet af en række betingelser og målsætninger for CSC. Selskabet skal spare SAS 250 millioner kroner årligt med outsourcing-aftalen, men skal bede om tilladelse til at gøre det samme for andre flyselskaber.

CSC skal kun betale 400 millioner kroner i kontanter for SAS' IT-selskab, en oven i den pris kommer en række betingelser, målsætninger og aftaler, som køberen CSC skal opfylde. Det skriver Dagbladet Børsen.

CSC skal blandt andet checke med SAS, før selskabet afgiver tilbud om ydelser til konkurrerende luftfartsselskaber, skriver avisen.

Samtidig har CSC forpligtet sig til at skaffe SAS besparelser for cirka en kvart milliard kroner om året med den outsourcingaftale, der er en del af købsbetingelserne på Scandinavian IT Group, hvis 1200 medarbejdere rykker med over til den nye ejer.

Det er dermed en af de største danske aftaler om IT-outsourcing, dog overgået af IBM-aftalen med Nordea.

Selv om CSC binder sig til SAS' accept af nye luftfartskunder, er overtagelsen af Scandinavian IT Group et forsøg på at købe sig ind på nye industriområder.

Det var også hensigten med købet af Datacentralen tilbage i 1996, som TDC brugte som springbræt til det danske marked. Det gav selskabet en entrebillet til de offentlige kunder, som senere førte til eksempelvis en storordre i TDC, skriver Børsen.

Formålet med salget har for SAS været at skabe det økonomisk pressede selskab nogle hårdt tiltrængte besparelser og få sorte tal på bundlinjen til næste år.

CSC har netop udvidet en anden stor international outsourcing-aftale, med amerikanske United Technologies Corporation. Alene udvidelsen af kontrakten, der dækker Frankrig, Belgien, Italien, Schweiz og Storbritannien, er på 1,3 milliarder kroner, mens hele aftalen med United Technology Corporation er mere end 25 milliarder kroner værd over de næste 15 år.

CSC har flere end 92.000 ansatte på verdensplan og en omsætning i år på 78 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere