Telia vil købe dansk mobilselskab

Teliasoneras koncernchef Anders Igel bekræftede torsdag, at han er på jagt efter et dansk mobilselskab. Reelt er kun Debitel og CBB Mobil interessante, og ingen af dem passer perfekt til Telia, mener dansk analytiker.

Telenors opkøb af Sonofon har ikke mindsket Teliasoneras interesse for at købe et dansk mobilselskab.

Det fremgik ifølge svenske medier, da koncernchef Anders Igel torsdag talte ved en konference for investorer i Gøteborg.

Anders Igel bekræftede for publikum, at Teliasonera er interesseret i at "erhverve en mobilkundedatabase i Danmark", skriver nyhedsbureauet Ticker ifølge svenske Ny Teknik.

Anders Igel har tidligere udtrykt sin interesse for Sonofon. Allerede på pressemødet tirsdag, da Telenor købte amerikanske Bellsouth ud af Sonofon, kom der dog klar besked fra de nye norske ejere.

Morten Karlsen Sørby, som står i spidsen for Telenors norske forretning og sidder i bestyrelsen for Sonofon, slog med direkte adresse til Anders Igel fast, at Telenor ikke har tænkt sig at sælge Sonofon videre.

Ifølge Torben Rune, direktør for telekonsulentfirmaet Netplan, er der derfor kun to kandidater til at blive købt af Telia, nemlig Debitel og CBB Mobil. Orange udelukker han, blandt andet fordi både Orange og Teliasonera har investeret i en 3G-licens og næppe kan få værdi af to licenser.

- Mens CBB Mobil nok er lidt for lille, så er Debitel måske for stor en mundfuld for Telia, vurderer Torben Rune.

Samtidig gør han opmærksom på, at det kan være forbundet med store omkostninger at flytte kunderne til Telias netværk. CBB Mobil og Debitel har ikke deres egne mobilnet. CBB køber sig ind hos Sonofon, mens Debitel benytter både Sonofon og TDC.

Ifølge Torben Rune har Teliasonera dog ikke andet valg end at købe op i Danmark.

- Nettet strammes om Teliasonera, for selskabet kan ikke overleve i Danmark med de kunder, der er i dag, fastslår han.

- Telia står i et dobbeltdilemma. Selskabet skal både købe kunder til GSM og opbygge et nyt 3G-marked, tilføjer Torben Rune.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere