Windows 98 en trussel for virksomheder

Fire ud af fem virksomheder har computere med Windows-styresystemer, som Microsoft fra januar ikke længere udsender rettelser til. Risikoen ved at benytte de gamle Windows-udgaver vil vokse hver dag, og virksomhederne bør med det samme tage maskinerne af internet, opfordrer analyseselskab.

40 procent af alle computere i 670 nordamerikanske virksomheder benytter Windows-versioner, som Microsoft fra januar ikke længere udsender rettelser til.

Det gør virksomheder meget sårbare over for angreb på deres IT-installationer. Analyseselskabet bag undersøgelsen, canadiske Assetmetrix, opfordrer derfor alle virksomheder til straks at pille maskinerne med de forældede Windows-udgaver af internet.

Anledningen er, at Microsoft 16. januar næste år endelig stopper med at udgive både opdateringer og sikkerhedsrettelser til Windows 98, også den stadig udbredte Second Edition.

Det betyder ifølge Assetmetrix' direktør, Steve O'Halloran, at virksomheder vil løbe en stadig større risiko for at få ubudne gæster på deres netværk. Der bliver nemlig fortsat fundet sikkerhedshuller i de gamle Microsoft-styresystemer, og jo længere tid hackerne har til at udnytte dem, jo større er chancen for, at det sker.

Steve O'Halloran siger til nyhedstjenesten Eweek, at Assetmetrix blev overrasket over, hvor mange pc'er i virksomhederne der stadig kører Windows 98 og derfor besluttede at gennemføre undersøgelsen.

Den afdækkede, at 27 procent af de 372.000 undersøgte pc'er kører med Windows 95 eller 98 som styresystem. Yderligere 13 procent har installeret Windows NT 4.0, som Microsoft stoppede med at udgive rettelser til allerede sidste år.

To ud af fem computere i de undersøgte virksomheder benyttede altså styresystemer, som Microsoft efter nytår ikke længere udgiver rettelser til. Til sammenligning kører syv procent med Windows XP.

Kun hver femte virksomhed er helt fri for maskiner med de gamle styresystemer, og Steve O'Halloran mener, at den langsomme udskiftning hænger sammen med den økonomiske nedtur.

Hans opfordring er ganske klar: Alle maskiner, som benytter et styresystem, der ikke længere kommer rettelser til, skal kobles af internet med det samme, med mindre der er tegnet en særlig aftale om rettelser med Microsoft. Dernæst må virksomhederne lægge en plan for, hvordan og hvornår styresystemet kan blive opgraderet.

Det hører med til historien, at et andet Assetmetrix-selskab sælger et værktøj, som hjælper virksomhederne med at lægge en strategi for netop den opgradering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere