Krisehjælp til Bluecoms medarbejdere

De 10 medarbejdere på lageret hos IT-distributøren Bluecom, som mandag blev udsat for et brutalt røveri, har alle fået krisehjælp. Direktøren opfordrer andre i branchen til at forberede sig på, at noget lignende kan ske for dem.

Der var 10 medarbejdere og en chauffør fra kurerfirmaet UPS til stede, da tre maskerede og bevæbnede røvere mandag eftermiddag trængte ind på IT-distributøren Bluecoms lager i Birkerød nord for København.

Alle 10 fik straks i aftes hjælp fra krisepsykologer, efter røverne havde truet dem til at lægge sig ned på gulvet, mens de ragede processorer og RAM ned i en stor plasticpose.

En af de ansatte blev også skubbet omkuld, uden at økonomidirektør Peter Klaris dog betegner det som videre brutalt i sig selv.

Ingen kom til skade

- Ingen kom til skade, men som en af medarbejderne sagde til mig, så er man lige i starten i tvivl, om det virkeligt er et røveri eller en dårlig jule-joke. Skubbet var måske røvernes måde at sige på, at det her er alvorligt, siger Peter Klaris.

Både han og nogle af medarbejderne har stadig lidt svært ved at fatte, at røveriet virkelig har fundet sted, væbnet og ved om ikke højlys dag så dog i arbejdstiden.

- Jeg troede, at hvis nogen var ude efter noget fra os, så ville de forsøge at stjæle det om natten, fortæller Peter Klaris.

Ingen varer i dag

Bluecom anstrenger sig nu for at få de chokerede medarbejdere på højkant igen.

Tirsdag morgen var der fællesmøde med krisepsykologerne, og lageret lukker i dag klokken 12, så Bluecom får ikke sendt varer ud. Det samme bliver muligvis tilfældet i morgen.

- Vi har fået at vide af psykologerne, at det vigtigste er, at medarbejderne er sammen og kan tale med hinanden om, hvad der skete, siger Peter Klaris.

Han tilføjer, at røveriet varede fem-seks minutter, og at medarbejderne oplevede det som en halv time.

Ingen ville spille helt

Heldigvis, oplyser Peter Klaris, følte ingen af dem trang til at spille helt.

Det skyldes blandt andet, at Bluecom for et år siden talte med medarbejderne på lageret om, hvordan de skulle forholde sig i tilfældet af et røveri. Det skete oven på et røveri i USA.

Netop den erfaring vil Peter Klaris gerne give videre til andre i IT-branchen - at det er vigtigt at forberede de ansatte på, at røverier i dag kan finde sted.

Derimod vil han ikke selv høre tale om mere hegn, alarmknapper til politiet eller andre nye sikkerhedsforanstaltninger.

- Jeg tror, at man eskalerer omfanget af røveriets karakter, jo mere man forskanser sig. Kunne man forestille sig, at hvis politiet havde stillet her, mens røverne endnu var her, så var det eskaleret i gidseltagning. Jeg er glad for, at det var så relativt hurtigt overstået, forklarer økonomidirektøren.

Én ting vil han dog lave om. Fremover vil porten til lageret være låst. Det var gennem den åbne port, at røverne kom ind. Desuden bliver der adgang forbudt til lageret for andre end Bluecoms egne medarbejdere.

Tidligere har vognmænd selv læsset deres varer af inde på lageret.

Det skyldes, at røverne ifølge politiet gik meget direkte efter skabene med store værdier.

Det tyder på, forklarer Peter Klaris, at de har haft kendskab til indretningen af lageret, som de måske kan have erhvervet sig via en vognmand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere