Artikel top billede

Stor test af mobil antivirus havde alvorlige fejl

En større test af antivirus til Android konstaterede, at programmerne ikke er pengene værd. Men der var alvorlige mangler i testen.

De fleste antivirus-programmer til Android er værdiløse. Sådan lød konklusionen i en stor test, som den uafhængige test-organisation AV-Test gennemførte tidligere i denne måned. To ud af tre af de testede programmer kunne slet ikke genkende størsteparten af den mobile malware. Men et bredt kor af antivirus-producenter har siden kritiseret testen og tvunget AV-Test til at revidere sine konklusioner.

I den nye reviderede version er flere produkter, der tidligere blev dømt ude, nu flyttet op i top-ti. Det gælder blandt andet McAfee, MYAndroid Protection, NQ Mobile og Zoner.

Det har især stor betydning for McAfee, som er det eneste af de store etablerede antivirus-firmaer, der landede i den "skuffende" kategori. McAfee begrunder det med, at AV-Test har vurderet en forældet version af McAfee Mobile Security. 

Den nye top-ti liste omfatter produkter fra Avast, Dr. Web, F-Secure, Ikarus, Kaspersky, Lookout, McAfee, MYAndroid Protection, NQ Mobile og Zoner.

Der er tale om den første større test af mobilsikkerheds-produkter fra et anerkendt testlaboratorium, men balladen viser at man stadig mangler standarder for, hvordan mobil antivirus skal måles.

Det dansk-stiftede BullGuard er et af de firmaer, der har fået en bedre bedømmelse i den reviderede version af testen.

"Vi er glade for, at AV-Test Lab har lavet denne første og omfattende test af sikkerhedsprodukter til Android. Vi er naturligvis endnu mere glade for, at de har omgjort deres oprindelige testresultat, da de fandt ud af, at testmetoden havde fejl og svagheder," siger Katrine Palsby, der er pr-chef hos Bullguard.

Hun understreger at test-metodikken ikke er særlig udviklet, når det handler om at teste malware detection til mobiltelefoner. Denne test er den første af sin slags, og hvor pc-sikkerhedsprodukter og testningen af dem er blevet raffineret og gennemprøvet over de seneste 20-30 år, er produkterne til mobilmarkedet helt nye, og rammerne for hvad de skal kunne, er meget løse.

Derfor udvikler hvert firma sin egen definition på, hvad produkterne skal kunne. Testlaboratorierne foretager ligeledes deres egen vurdering af, hvad der skal testes og hvordan.

På disse tidlige stadier i testmetodikken og produktudviklingen kan der derfor opstå meget store udsving i resultaterne, i modsætning til vurderingen af pc-produkterne hvor forventninger og behov efterhånden er nøje afstemt.

"Testen som AV-Test Lab har begået er en nødvendighed og en stor hjælp for hele branchen. Der findes meget skidt på markedet, og vi ser flere og flere malware-trusler - især mod Android-smartphones, da de har det mest åbne operativsystem på markedet. Det kan forbrugerne ikke være tjent med," siger hun.

Bullguard ligger nu i den næstbedste kategori der har en "detection rate" på 65-90 pct. I bundkategorien ligger nu kun tre programmer, BluePoint, G Data og Kineto.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere